Erhverv

Deutsche Post topper forventningerne i tredje kvartal

Deutsche Post tjente bedre end ventet i tredje kvartal, hvor også toplinjen var en spids over konsensus.

Selskabet leverede i perioden en samlet omsætning på 15,55 mia. euro mod ventet 15,42 mia. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det blev omsat til et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 942 mio. euro. Her havde analytikerne ventet 881,2 mio. euro.

Samtidig fastholder Deutsche Post også sine forventninger om et samlet driftsoverskud i 2019 på 4,0-4,3 mia. euro, og også for de kommende år fastholdes prognoserne i tirsdagens regnskab.

Læs også