Erhverv

Tabsramt dansk rejseselskab solgt

Det danske rejsebureau Zen Luxury Travel skifter ejer.

Zen Luxury Travel, der slår sig op som »Danmarks førende inden for sundheds-retreats og wellness-rejser,« blev stiftet i 2010 af Martin og Zennie Bonde Mogensen. Foto: Screenshot.

Aller-koncernen fortsætter sit indtog på det danske rejsemarked med endnu et opkøb.

Denne gang er det rejsebureauet Zen Luxury Travel, som Aller-koncernen overtager. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Dermed bliver Zen Luxury Travel en del af en koncern, som i forvejen ejer seks andre rejseselskaber. Aller-koncernen ejer i forvejen bl.a. Nyhavn Rejser, Stjernegaard Rejser og Nilles Rejser.

»Vi har med Zen Luxury Travel tilføjet et selskab, der har en stor ekspertise i at skabe wellness-rejser,« udtaler Morten Aaberg Sørensen, adm. direktør i Aller-koncernens rejsedivision Aller Leisure.

Zen Luxury Travel, der slår sig op som »Danmarks førende inden for sundheds-retreats og wellness-rejser,« blev stiftet i 2010 af Martin og Zennie Bonde Mogensen. De første rejser gik til Sri Lanka, og i dag har selskabet wellness-rejser til mange destinationer.

I det seneste årsregnskab havde Zen Luxury Travel et underskud på 775.000 kr. Det fik egenkapitalen til at gå i minus. Derfor blev der i årets løb tilført 855.000 kr. i ansvarlig lånekapital for at kunne fortsætte driften.

Nu bliver Zen Luxury Travel en del af en velkonsolideret koncern.

»Vi er enormt stolte af at have indgået et samarbejde med Aller Leisure, og vi ser frem til at kunne stå endnu stærkere i markedet ved at udvide vores sortiment på wellness-rejser og retreats,« udtaler Martin Bonde Mogensen.

Zen Luxury Travel fortsætter med samme navn og medarbejderstab og bliver organiseret under Nyhavn Rejser på dennes adresse.

Aller Leisure ejer også Beach Tours, Kulturrejser-Europa, Gislev Rejser og Aller Travel i Norge.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også