Erhverv

Multimillionærer overlader velgørenhed til milliardærer

Ansvaret for at donere store summer til en god sags tjeneste ligger hos de superrige, mener de ualmindeligt rige.

Bill Gates og andre superfilantroper har svært ved at få de knap så rige til at donere deres formuer væk. Foto: Alfred Buellesbach

Velgørenhed nytter ikke det helt store, hvis der kun optræder en masse millioner på bankbogen. Det er nødvendigt at kunne flytte rundt med milliarder for at gøre en virkelig forskel. Derfor donerer halvdelen af alle dollarmillionærer mindre end 1 pct. af indkomsten væk om året.

Det fremgår ifølge erhvervsmediet Quartz alt sammen af en ny rapport fra finanshuset Barclays, der har sendt en spørgeundersøgelse til 400 mennesker med værdier på mindst 6,5 mio. dollars for at sætte fokus på paradokset.

Her tilkendegiver 75 pct., at ansvaret for at give penge væk til velgørenhed ligger hos de superrige, mens 40 pct. tillige svarer, at de simpelthen ikke har mulighed for at donere så store beløb, at det ændrer noget som helst.

Rapporten fra Barclays falder i forlængelse af, at et par af verdens rigeste personer - Bill Gates og Warren Buffett - forsøger at få ekstremt velhavende folk til at forpligte sig til at donere størstedelen af deres formuer væk. Hvilket ifølge Barclays kan have den uheldige konsekvens, at de knap så rige folk overlader velgørenheden til det øverste lag.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også