Politikere sender dansk biogasindustri i frit fald
Ved årsskiftet er det slut med statsstøtte til nye biogasanlæg. Det kan få store konsekvenser for udbygningen af dansk biogas, for eksportdrømmene og for den spirende underskov af leverandører til industrien, lyder kritikken.
Politikernes beslutning om at slagte de dyre støtteordninger til nye biogasanlæg kan rive tæppet væk under den blomstrende danske biogasindustri.
Fravær af en støtteordning vil ikke kun standse udbygningen af dansk biogas. Det vil også ramme hele underskoven af teknologivirksomheder, der er vokset op omkring etableringen af de i alt 166 danske bioanlæg, lyder kritikken fra flere sider.
»Når vi skal sælge vores maskiner til eksportmarkedet, bliver der altid spurgt til, hvad vi gør derhjemme, og hvad vi sælger i Danmark. Det bliver op ad bakke, når der ikke er noget at lave,« siger Preben Nissen, direktør i Cir-Tech, som udvikler maskiner til forbehandling af biomasse.
Omsætningen i virksomheder tilknyttet den danske klynge af bioenergivirksomheder er vokset fra 25 mia. kr. i 2014 til 39 mia. kr. i 2017, ifølge Dansk Industri.
Tyge Kjær, lektor på Roskilde Universitet med fokus på biogas og cirkulær økonomi, sammenligner situationen med dengang, støtten til fjernvarmeanlæg i 90’erne blev sløjfet. Det reducerede ifølge ham sektoren fra 90 virksomheder til i dag at bestå af markant færre.
»Hvis man kigger på hele den spirende industri omkring biogasanlæggene, vil de gå nedenom og hjem uden etableringen af nye danske anlæg. Hjemmemarkedet har enormt stor betydning,« siger han.
Christiansborg besluttede enstemmigt i december at sløjfe støtteordningerne, fordi biogas er den suverænt dyreste måde at skaffe grøn energi på.
Biogas fremstillet af gylle fra landbruget modtog i 2018 en fjerdedel af midlerne øremærket til vedvarende energi, mens den kun leverer 10 pct. af den samlede mængde grøn energi. Derudover er støtten blevet kritiseret for at give ejerne en lukrativ forretning på statskassens bekostning.
Industrien håber på, at politikerne udformer en ny støtteordning, men indtil videre er tegnebrættet blankt. Regeringen har i stedet for de fem støtteordninger indført en pulje på 240 mio. kr. årligt frem til 2023 til biogas. Men ifølge Energistyrelsen kommer de penge til at gå til eksisterende anlæg, og det betyder højst sandsynligt, at der ikke er flere støttemidler til ny biogas.
Hvis man kigger på hele den spirende industri omkring biogasanlæggene, vil de gå nedenom og hjem uden etableringen af nye danske anlæg.
Ifølge Langfristet Erhvervsfinansiering, der bl.a. hjælper landmænd med at finde finansiering til nye biogasanlæg, vil etableringen af nye biogasanlæg gå i stå uden statsstøtte. To tredjedele af omsætningen hos de eksisterende biogasanlæg kommer ifølge Roskilde Universitet i dag fra statskassen.
»For at vi kan gå i banken og hente finansiering, kræver det, at vi kan lave et budget, der hænger sammen. Selvom omkostningerne ved at producere biogas er faldende, er det fortsat underskudsgivende uden støtte,« siger adm. direktør og partner Rune Ledgaard Sørensen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
»Det vil blive undersøgt, om der som led i klimahandlingsplanen er fornuft i en fortsat udbygning af biogas,« sagde han i oktober i forbindelse med behandlingen af lovforslaget for at få annulleret de fem støtteordninger.