Fortsæt til indhold

Finanshus ser modbud på Veloxis som usandsynligt

Erhverv
/ritzau/FINANS

Veloxis har mandag morgen fået et opkøbstilbud af japanske Asahi Kasei Pharma på 6 kr. per aktie, og et opkøb giver god mening ifølge det franske finanshus Kepler Cheuvreux, der ser et konkurrerende bud som usandsynligt, idet Asahi allerede har sikret sig støtte fra storaktionærerne. Det skriver Bloomberg News.

Veloxis har kun ét produkt, der er et middel der tages mod udstødelse af nye organer, og Kepler Cheuvreux pointerer, at markedet for dette produkt er præget af høj konkurrence med flere selskaber, der tilbyder lignende produkter.

Asahis bud på 6 kr. per aktie værdiansætter Veloxis til 98,5 gange den estimerede indtjening for 2020, fremhæver det franske finanshus, der venter, at handlen vil blive gennemført i første kvartal 2020.

Veloxis-aktien falder mandag med 9,6 pct. til 5,97 kr.

Artiklens emner
Veloxis Pharmaceuticals