Erhverv

Landbruget får miljøregning på en kvart milliard kroner

De danske landmænd har lige fået at vide, at de næste år skal tilså 380.000 hektar med efterafgrøder. Det vækker vrede, at kravet kommer så sent og efterlader mange landmænd med en uventet ekstraregning.

Artiklens øverste billede
De danske landmænd skal næste år tilså 380.000 hektar med efterafgrøder. Det har et folketingsflertal netop vedtaget. I landbruget er man rasende over, at kravet kommer så sent og samtidig medfører en stor ekstraregning. Foto: Finn Frandsen

De danske landmænd skal næste år tilplante et areal svarende til en halv million fodboldbaner med såkaldte efterafgrøder.

Det kommer til at koste erhvervet op mod 300 mio. kr., og langt størstedelen af regningen skal betales af bestemte typer landbrugsbedrifter, mens andre stort set går fri.

Det er konsekvensen af den ”Aftale om kvælstofindsatsen i 2020”, som regeringen netop har indgået med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Aftalen indebærer, at landmændene efter høsten næste sommer skal tilså 380.000 hektar med efterafgrøder. Hidtil har kravet lydt på 255.000 hektar, men folketingsflertallet fremrykker nu en indsats, som ellers var programsat til 2021.

I månederne efter høst holder efterafgrøderne på kvælstoffet i jorden og mindsker udledningen til vandmiljøet. Sidst på året pløjes efterafgrøderne ned.

»Jeg er glad for, at vi med denne aftale kan præsentere en række tiltag, som vil gøre Danmark mere grøn og bæredygtig,« udtaler fødevareminister Mogens Jensen.

Miljøminister Lea Wermelin tilføjer, at »Vi skal passe bedre på vores vandmiljø. Med aftalen her tager vi et vigtigt skridt i den retning. Kvælstofudledningen skal ned i Danmark, og den tidligere regering efterlod en regning til miljøet med landbrugspakken.«

I landbruget er man rasende over de nye krav. Både fordi kravene efterlader erhvervet med en kæmpe regning, og fordi de kommer meget sent - få uger før 2020 begynder.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, betegner situationen som »fuldstændig grotesk og uacceptabel.« Han henviser til, at landmændene hidtil frivilligt har fulgt planen for, hvor store arealer, der skal tilplantes med efterafgrøder.

»Derfor er det komplet uacceptabelt, at man lige pludselig fremrykker så indgribende en regulering. Der er allerede lagt markplaner for 2020, men flere landmænd risikerer, at de planer nu skal laves helt om. Mange havde sået anderledes dette efterår, hvis de havde kendt de nye planer,« mener Martin Merrild, L&F.

Samtidig med, at de nye miljøkrav ifølge landmændene vælter deres markplaner for høståret 2020/21., så efterlader det også grupper af landmænd med en stor ekstraregning.

I regeringens finanslovsforslag er der afsat 190 mio. kr. til at kompensere landmændene for at udlægge de 380.000 hektar efterafgrøder. Det svarer til 500 kr. pr. hektar. Beregninger fra Aarhus Universitet har imidlertid vist, at nogle typer af landbrugsbedrifter taber op til 3.300 kr. pr. hektar, når der etableres efterafgrøder.

»Det gælder især bedrifter på lerjord og med svineproduktion. Disse bedrifter har brug for en stor produktion af korn til foder. Når der er efterafgrøder på markerne, kan man ikke så vinterafgrøder, som giver det højeste udbytte. I stedet må landmanden så vårafgrøder og indkøbe ekstra foderkorn,« forklarer Anders Panum Jensen, viceområdedirektør i L&F.

Beregninger fra L&F indikerer, at mere end halvdelen af de 190 mio. kr., som regeringen har afsat til kompensation, ikke vil blive brugt. Forklaringen er, at tabet ved at så efterafgrøder for mange landmænd er så stort, at de vil vælge en helt anden løsning, som ikke udløser kompensation.

»For en del landmænd kan det bedre betale sig, at leve op til miljøkravene ved at skrue ned for det totale forbrug af gødning på bedriften. Det giver også et udbyttetab, og der er ingen kompensation. Men netto bliver tabet trods alt mindre end ved efterafgrøder,« forklarer Anders Panum Jensen.

Ifølge beregningerne fra L&F vil kravet om 380.000 hektar efterafgrøder i 2020 koste landbruget 300 mio. kr. brutto. Heraf ventes det, at 75 mio. kr. kompenseres via finansloven, hvilket efterlader erhvervet med en nettoomkostning på omkring 225 mio. kr. Inden regeringen fremrykkede miljøkravene, var der ventet et nettotab på 100 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.