Erhverv

Auktion: Nu kan du gå i Napoleons fodspor

Et par støvler, der menes at have tilhørt Napoleon, ryger på auktion i Paris.

Sådan ser de ud. Støvlerne, der angiveligt har tilhørt Napoleon. Foto: Reuters

For omkring 600.000 kr. ser det ud til, at du kan blive den glade ejer af et par støvler, der menes at have tilhørt Napoleon.

Muligheden for at slå til bliver fredag den 29. november i Paris.

»Det er svært at adskille disse støvler fra det billede, vi har af Napoleon,« siger Alexandre Giquello, der vil stå for auktionen.

Støvlerne menes at have været båret af Napoleon i hans sidste eksil i Saint Helena, en ø i Atlanterhavet, efter at han havde tabt det berømte slag ved Waterloo.

Hvis man gør sig forhåbninger om rent faktisk at købe støvlerne og bruge dem, er det værd at notere sig, at støvlerne er i størrelse 40.

Støvlerne er i øvirgt tidligere blevet brugt af skulptøren Carlo Marochetti, da de blev brugt som model til at lave en skulptur af Napoleon ridende på en hest ved hans grav.

Læs også