Danske elever går tilbage i naturfag, men klarer sig stabilt i læsning og matematik

De ældste danske skoleelever er ikke blevet bedre til hverken matematik eller læsning i de seneste tre år – derimod er de blevet dårligere til naturfag.

Det viser en ny international Pisa-undersøgelse, som offentliggøres tirsdag.

Dermed kommer der nu endnu et testresultat af elevernes kunnen, der viser, at skolereformen fra 2014 endnu ikke har ført til, at eleverne er blevet dygtigere.

»Danske elever er ikke dygtige nok. Det er staus quo, og det er ikke godt nok. Jeg var en af dem, der mente, at det, som folkeskolereformen bød på, var positivt. Men det kan man ikke se hverken i de nationale test eller i denne Pisa-undersøgelse. Og det er ærgerligt,« siger professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Han har været med til at lave Pisa-undersøgelserne siden 1997 og frem til 2012. Men altså ikke de seneste.

Pisa 2018 er den syvende internationale undersøgelse, der undersøger de 15-16 årige elevers færdigheder i over 80 lande. Af undersøgelsen fremgår det, at de danske elever scorer 501 point. Et point mere end i Pisa 2015 og fire point mere end i 2000.

I matematik scorer eleverne 509 point. Det er to point færre end i 2015 og fem point lavere end i 2003. Men derimod statistisk signifikant højere end i 2012, hvor de danske elevers matematikfærdigheder nåede bunden med 500 point.

I naturfag scorer eleverne 493 point. Det er ni point lavere end i 2015 og tre point lavere end i 2006.

Den negative udvikling i naturfag overrasker forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College.

»Når det er overraskende for mig, er det, fordi der har været meget fokus på naturfag som biologi, fysik og kemi. Udover det har der været mange events som f.eks. naturfagsfestival for folkeskolelærere. Også private fonde understøtter dette fokus på forskellig måde, men det har altså ikke har haft en effekt. En af årsagerne kan være, at der er mange lærere i disse fag, der ikke har uddannelsen i fagene,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Danmark placerer sig på de fleste områder pænt over OECD-gennemsnittet, men det er ifølge Andreas Rasch-Christensen også forventeligt.

»Hvis vi tager den gruppe af lande, som vi normalt vil sammenligne os med, Finland, England Norge og Sverige, så er placeringen også nogenlunde stabil. Vi er stadig lidt bagefter Finland på nogle områder – det kan være i forhold til at bryde den negative sociale arv eller at få nogle af de elever, der har en svag socioøkonomisk baggrund, til at ligge i toppen,« siger han.

Som omtalt i Jyllands-Posten i november viste de nationale test for skoleåret 2018/19 heller ikke nogen fremgang i læsning og matematik. Tværtimod er det gået den forkerte vej i det seneste år.

Andreas Rasch-Christensen understreger, at hverken Pisa-testen eller de nationale test viser det fulde billede af, hvad eleverne kan.

»Testene bekræfter et billede af, at det faglige niveau er stabilt. Men der er omvendt ikke sket et løft, og det har jo været den politiske ambition med skolereformen og reelt siden årtusindskiftet,« siger han.

Også Niels Egelund hæfter sig ved, at naturfagene er gået tilbage.

»Det er markant, at det er faldet så meget. Det er ikke godt. I 2009 kunne vi se, at der var en gevinst ved, at vi havde øget antallet af naturfagstimer, så det er ikke godt, at det nu går den forkerte vej. Det er det bestemt ikke. Skolereformen har jo intentioner om, at eleverne skal komme ud til virksomheder og have praksis ind omkring disse fag. Der er noget, der tyder på, at det ikke har virket,« siger Niels Egelund.

I en pressemeddelelse glæder børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sig over, at Danmark ligger over OECD-gennemsnittet, og at de danske elever »fastholder de gode resultater i læsning og matematik«.

»Vi skal dog ikke glemme, at en ud af seks forlader skolen uden tilstrækkelige læsekompetencer, så selvom de overordnede tal ser gode ud, så dækker de over store udfordringer for det danske skolevæsen. Jeg er bekymret over det fald, vi ser i naturfag. Det bliver vi nødt til at se nærmere på. De kompetencer, eleverne ikke får i skolen, risikerer de at mangle resten af livet,« siger hun.

Pisa-undersøgelsen afvikles af den internationale organisation OECD og i Danmark gennemført af Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Statistik og DPU, Aarhus Universitet. I Danmark deltog i alt 7.657 15-årige unge fordelt på 344 uddannelsesinstitutioner i Pisa 2018. Både elever i folkeskolen, efterskolen og privatskoler bliver testet.

Undersøgelsen viser f.eks. også, at 21 pct. af de danske elever – lidt færre end gennemsnittet i de andre lande – har oplevet at blive mobbet mindst et par gange om måneden.