Erhverv

Kunstgallerier og auktionshuse skal tjekke kunder for at stoppe hvidvask

Nye regler skal gøre det endnu sværere for kriminelle at hvidvaske deres udbytte, f.eks. ved at investere i kunst. Eksperter undrer sig over åbenlyse huller i de nye regler.

Jakob Dupont, adm. direktør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S, byder på vegne af en kunde via telefon. Foto: Mathias Svold

Nye hvidvaskregler udvider kredsen af virksomheder, der skal gennemtjekke deres kunder, som bankerne har skullet i årevis. Bl.a. skal kunstgallerier og auktionshuse nu sikre sig, at både køber og sælger er dem, de giver sig ud for at være, når der handles kunstgenstande for mere end 50.000 kr.

Reglerne, der træder i kraft den 10. januar, skal være med til at bremse hvidvask af kriminelle udbytter, forklarer advokat Rasmus Mandøe Jensen, partner i Plesner og ekspert i finansiel regulering.

»Det kræver ikke stor fantasi at forestille sig, at det i relation til hvidvask kan være attraktivt at bruge penge på det internationale kunstmarked, hvis man har penge, der i stor stil skal vaskes hvide. F.eks. kan man handle kunstværkerne op mellem flere kriminelle og dermed få kanaliseret penge fra en person til en anden uden om de almindelige kanaler,« siger han.

Jeg synes, det virker som en halvfærdig løsning.

Jakob Dupont, adm. direktør, Bruun Rasmussen

Ifølge Rasmus Mandøe Jensen er der dog »åbenbare huller i de nye regler«. Det er nemlig kun ved køb af kunstgenstande, at kunderne skal gennemgå hvidvasktjek. Købere af andre auktionsgenstande i samme prisklasse - f.eks. vintagebiler, designklassikere eller luksusure - går så at sige under radaren.

En af de virksomheder, der bliver ramt af de nye krav, er auktionshuset Bruun Rasmussen, der hvert år har 80.000 hammerslag. Kun 5.000 af dem foregår på en traditionel auktion.

Adm. direktør Jakob Dupont understreger, at han hilser de nye regler velkommen. Men han undrer sig samtidig over, at reglerne ikke er strammet endnu mere.

Nye hvidvaskregler
Det femte hvidvaskdirektiv betyder bl.a., at:
  • Nye aktører underlagt hvidvaskloven er bl.a. kunsthandlere, udbydere af virtuelle tegnebøger og udbydere af vekslinger mellem virtuelle valutaer og almindelige penge. De skal dermed bl.a. tjekke deres kunder og overvåge transaktioner.
  • Loven forbyder at anvende 500-eurosedler i Danmark, herunder udlevering, indlevering, veksling, overdragelse samt brug som betalingsmiddel. Det er ikke forbudt at være i besiddelse af en 500-euroseddel.
  • Den daglige ledelse får samtidig en eksplicit forpligtelse til - uden unødigt ophold - at rapportere til virksomhedens øverste ledelsesorgan om advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering modtaget fra andre, f.eks. whistleblowere.
  • Det øverste ledelsesorgan har herefter forpligtelse til at foranledige nødvendige og passende foranstaltninger egnede til at undersøge, forebygge, imødegå eller standse overtrædelsen af reglerne om hvidvask og terrorfinansiering, uanset om overtrædelsen er tidligere, nuværende eller fremtidig.

»Jeg synes, det virker som en halvfærdig løsning,« siger Jakob Dupont og fortsætter:

»Det undrer mig i den grad, at det kun er kunst, der nu hører ind under hvidvaskloven. Hvorfor ikke design? Hvorfor ikke vin? Hvorfor ikke ædelstene? Hvorfor ikke biler? Hvorfor ikke ure? Jeg mener bestemt, at den nye lov er et skridt i den rigtige retning, men hvis man nu selv vil hvidvaske store beløb, så vil man da vælge et område, hvor man kan hvidvaske større beløb ad gangen.«

Det er ikke lykkedes at få en kommentar til kritikken fra erhvervsminister Simon Kollerup, men i Finanstilsynet forklarer kontorchef Stig Nielsen, at det EU-direktiv, som reglerne udspringer af, kun er målrettet kunstgenstande, og at Danmark altså ikke har valgt at gå videre end direktivet på dette område.

»Men det er et sted, hvor man godt kan vaske penge hvide. Der er en risiko - måske især for de genstande, som er lette at transportere,« siger Stig Nielsen.

BRANCHENYT
Læs også