Erhverv

C.L. Seifert tjener millioner på studenterhuer

Det over 150 år gamle familiefirma C.L. Seifert har fart i salget af studenterhuer.

C.L. Seifert sælger over 125.000 studenterhuer årligt. PR-foto: C.L. Seifert
SMV

Når den sidste studentereksamen er overstået, medfølger der ofte en helt særlig hovedbeklædning, som et 150 år gammelt dansk familiefirma står bag.

De to fætre Anders Eriksen og Jens Arnhoff Eriksen har de senere år taget familiefirmaet C.L. Seifert, som er kendt for sine studenterhuer, til nye højder.

Indtjeningen er vokset eksplosivt og ramte sidste år 16,5 mio. kr. - en fordobling på to år. Og fætrene kan igen trække millioner ud i udbytte, viser et nyt regnskab.

»Resultatet anses som tilfredsstillende,« lyder det i regnskabet.

C.L. Seifert blev etableret i 1865 og er opkaldt efter grundlæggeren Carl Ludwig Seifert. Førhen solgte firmaet kun sine velkendte studenterhuer herhjemme, men i dag bliver de sat på studenters hoveder i flere lande andre, heriblandt Sverige og Finland.

Det løber op i over 125.000 studenterhuer årligt, og dertil skal lægges de mange uniformer, jakkesæt og andre former for hovedbeklædning, som familiefirmaet sælger.

Jens Arnhoff Eriksen er direktør i foretagendet, mens Anders Eriksen fungerer som formand. De to fætre ejer virksomheden ligeligt gennem private holdingselskaber, og begge har en tocifret millionformue.

C.L. Seifert oplyser ikke sin omsætning, men i regnskabsåret 2018/19 steg bruttofortjenesten fra 26 mio. kr. til 32 mio. kr. Egenkapitalen i selskabet er på 28,5 mio. kr.

C.L. Seifert er Kgl. Dansk Hofleverandør og har hovedkvarter i København.

BRANCHENYT
Læs også