Topadvokaten N. E. Nielsen går solo

Om få dage trækker en af landets mest kendte erhvervsadvokater stikket fra de store magtfulde firmaer.

Efter 47 år i nogle af landets største advokathuse vil den 71-årige N. E. Nielsen være selvstændig rådgiver.

»I vores verden er jeg for længst forbi den normale pensionsalder. Nu skal jeg finde en anden måde at have mit forretningsmæssige virke på, for jeg har ikke tænkt mig at drive klassisk advokatvirksomhed i konkurrence med alle mine gode kolleger,« siger N. E. Nielsen.

Han er partner i DLA Piper frem til 31. december og har været det siden 2011. Før det var han i Bech-Bruun fra 1980, hvor han var med til skabe det, der nu er blevet et af landets største advokatfirmaer.

»Nu vil jeg koncentrere mig om er det, jeg tror, jeg er god til, nemlig at skabe løsninger for mennesker, for virksomheder der har problemer eller er i ubalance og få sat folk sammen, så de fungerer godt sammen. Hvad enten det er at bruge "magic tricks" til at løse problemer eller finde folk til en bestyrelse eller matche en god ide med nogle penge,« siger N. E. Nielsen.

Det var egentlig planen, at han skulle lave en glidende exit, der skulle sættes i gang omkring 2009.

»Da jeg blev 60 år i 2008, besluttede jeg, at jeg stille og roligt skulle ud af bestyrelser for at få plads til nye planer og opgaver. For jeg kunne se, at arbejdsopgaverne (i de virksomheder, han sad i, red.) ville blive så store, at de ikke levnede plads til nye ting. Men så kom finanskrisen,« siger han.

Amagerbanken kom i dyb krise. En krise, der kostede banken livet. Som bestyrelsesformand fik N. E. Nielsen i den grad en del af skylden, idet han sammen med syv andre i en tidligere ledelse i sommer blev idømt en erstatning på 225 mio. kr. plus renter.

Udover Amagerbanken blev han i rederiet Torm, i Ambu, i Satair og ikke mindst i Cimber Sterling, som også endte med at gå konkurs, efter at han var fratrådt.

»Jeg kunne være løbet fra det hele, da finanskrisen kom. Eller jeg kunne blive. Når man er i min verden, kan man ikke gå netop på det tidspunkt, hvor der er allermest brug for en,« siger han.

Det var ikke mindst under finanskrisen, at han af mange blev opfattet som en meget hård og kynisk advokat. Men han så det som sin pligt at blive – også når arbejdet blev surt.

»Det kan godt være, at nogen mener, du skal gå, fordi de synes, du er dum eller dårlig. Man skal hele tiden se sig selv i spejlet, om man er blevet et udueligt gammelt fjols. Hvis ikke man er det, kan man ikke tillade sig at gå sin vej,« siger N. E. Nielsen.

Han sidder nu kun i få bestyrelser. Efter nytår vil han finde et kontor og sidde for sig selv – han skal ikke ind i et at de kontorfællesskaber, hvor nogle af erhvervslivets såkaldte bestyrelseskonger finder hen, når de går på græs.

»Legal og financial engineering, det er det, jeg skal lave. Jeg bliver legal advisor, eller måske bare advisor.«

Skal du være konsulent?

»Nej!! Der er så meget varm luft i den branche,« tordner han.