Erhverv

Rekordregn koster dyrt: 2020-høsten rådner væk på markerne

De voldsomme mængder nedbør gør det umuligt at høste store arealer med kartofler. Endnu større arealer med vinterhvede har taget skade af oversvømmelserne. Nogle steder er såsæden rådnet væk.

Regnen fortsætter med at vælte ned, og allerede nu har de rekordstore nedbørsmængder ødelagt en betydelig del af landmændenes 2020-høst og medført tab i niveauet 750 mio. kr.

På en del marker er såsæden rådnet væk, og store arealer skal sås om til foråret.

»Hvordan vi end vender og drejer det, så er toppen allerede taget af 2020-høsten. De arealer, der skal sås om, koster landmændene op mod 3.000 kr. pr. hektar i form af ekstra udgifter og lavere udbytte,« forklarer Troels Toft, sektordirektør på landbrugets rådgivningscenter, Seges.

Om efteråret tilsår de danske landmænd typisk lidt over 800.000 hektar med vinterafgrøder som vinterhvede. Landmændene foretrækker en høj andel af vinterafgrøder, fordi de giver det største udbytte.

Video: Casper Dalhoff

I år har markerne i store dele af landet imidlertid været så våde, at det har været umuligt at så. Andre steder er der blevet sået, men kornet er rådnet eller er i så ringe forfatning, at arealerne skal sås om til foråret.

»Jeg vil tro, at vi samlet set nærmer os en arealfordeling i 2020, der minder om 2018. På grund af et meget vådt efterår i 2017, havde vi i 2018 usædvanligt små arealer med vinterkorn og tilsvarende ekstraordinært store arealer med vårafgrøder. Det koster dyrt, for udbytterne i vårkorn er omkring 3 tons mindre pr. hektar,« fortæller Troels Toft.

Samlet set var arealet med vinterafgrøder 250.000 hektar mindre end normalt i 2018. Det svarer til et udbyttetab i niveauet 750.000 tons. Inklusive udgifter til at så store arealer om, har efterårsregnen dermed allerede kostet landmændene omkring 750 mio. kr.

Der er imidlertid en risiko for, at tabene bliver langt større, for vårkorn giver ikke alene markant lavere udbytter - det er også langt mere sårbart, hvis der kommer tørke. Det blev understreget på dramatisk vis i netop 2018.

Lige nu er det imidlertid oversvømmelser, der volder så store problemer, at 2019-høsten endnu ikke er helt i hus. Normalt høster landmændene langt størstedelen af kartoflerne i oktober, men helt usædvanligt er der stadig en del landmænd, som her op under jul kæmper for at bjærge de sidste kartofler fra marker, der sejler i vand.

Vi har kæmpet som gale for at få de sidste kartofler op, men det bliver ved med at regne.

Peter Petersen, bestyrelsesformand for KMC

Et stigende antal landmænd og maskinstationer forsøger at tilpasse sig til de voldsomme nedbørsmængder ved at investere i mejetærskere, traktorer og kartoffeloptagere, der kører på bælter.

Det har regnet så meget, at landmænd og maskinstationer kun kan få høstet de sidste kartofler ved at bruge bæltedrevne kartoffeloptagere trukket af to traktorer. Foto: Casper Dalhoff

»Her i efteråret har der været helt vild efterspørgsel på vores bæltekøretøjer. Vi har kun én kartoffeloptager, der kører på bælter med hydraulisk træk. Nogle steder har markerne været så ufremkommelige på grund af regn, at vi har været nødt til at sætte to 400-hestes traktorer foran kartoffeloptageren for at komme igennem,« fortæller Mads Rasmussen, der er medejer af maskinstationen Brdr. Rasmussen nær Kibæk i Vestjylland.

Maskinstationen mangler fortsat at tage omkring 100 hektar kartofler op hos otte kunder, og Mads Rasmussen fortæller, at det overvejes at investere i en bæltedrevet traktor næste år.

Video: Casper Dalhoff

Planterådgiver Finn Poulsen, rådgivningsselskabet Sagro, påpeger, at en hektar med kartofler typisk repræsenterer en værdi af mindst 35.000 kr. Derfor vil landmændene strække sig meget langt for at få de sidste hektar høstet.

»Samlet set er det nok kun 5 pct. af kartoffelhøsten, der mangler, men det er meget ulige fordelt. På nogle bedrifter sidder der stadig kartofler for millioner af kroner i jorden. Dertil kommer, at regnen har gjort det umuligt at så de mængder vinterhvede, som landmændene havde planlagt, og en del af de arealer, der trods alt er sået, er ødelagt eller skadet af regnen.«

Video: Casper Dalhoff

Peter Petersen, der er bestyrelsesformand for KMC, som producerer kartoffelmel og ingredienser, fortæller, at der endnu mangler 5 pct. af høsten.

»Vi har kæmpet som gale for at få de sidste kartofler op, men det bliver ved med at regne. Nogle marker har stået så meget under vand, at kartoflerne rådner væk. Det har ramt meget skævt, og nogle af de landmænd, der blev ramt hårdt af 2018-tørken lider nu også under oversvømmelserne. Det er utrolig trist,« siger Peter Petersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.