Erhverv

Fransk bilgigant underskriver fusion med Fiat-Chrysler

Foto: Bloomberg photo by Stefan Wermuth

Bilproducenterne Fiat Chrysler og PSA Peugeot har skrevet under på en fusionsaftale om sammenlægning af de to parter.

Det oplyser producenterne i en fælles udtalelse.

- Det nye selskab vil stå for produktionen af Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS, Jeep, Lancia, Maserati, Opel, Peugeot og Vauxhall, lyder det i udtalelsen.

Med sammenlægningen bliver selskabet verdens fjerde største bilproducent, kun overgået af Volkswagen, Renault-Nissan og Toyota.

Det bliver PSA Peugeot-boss, Carlos Tavares, der bliver den administrerende direktør for den sammenlagte bilproducent.

Det fusionerede selskab har endnu ikke besluttet et fælles navn, oplyser den administrerende direktør. Fordelingen mellem de to parter bliver 50-50, lyder det.

Fusionen kommer på et tidspunkt, hvor bilbranchen generelt står over for meget store udfordringer.

Bilernes udstødninger skal overholde stadig skrappere miljø- og kllimalovgivning. Samtidig skal der udvikles helt nye elbiler, og der udvikles helt nye standarder for sikkerhed.

Læs også
Top job