Mærsk-familiens tankrederi vil kæmpe sig tilbage mod fordums storhed

Som led i en ambitiøs vækstplan stiler Maersk Tankers efter at lade sin flåde vokse markant i løbet af de næste få år. Målet er klart. »Vi har engang haft 300 skibe. Der skal vi op igen,« siger topchefen.

Maersk Tankers har etableret et samarbejde med den amerikanske hedgefond CargoMetrics, der miner globale shippingdata for at hive gevinster hjem på handel med råvarer. Her ses besætningen på Maersk Tanker-skibet Maersk Tangier. Foto: Maersk Tankers

Efter en stribe hårde år satser Mærsk-familiens tankrederi på at bygge sin flåde af skibe markant større.

Maersk Tankers opererer i øjeblikket omkring 200 skibe, men i løbet af i de kommende år vil rederiet skaffe op imod 100 skibe yderligere gennem partnere.

»Vi har engang haft 300 skibe. Der skal vi op igen,« siger Christian M. Ingerslev, adm. direktør i Maersk Tanker, og tilføjer, at det gerne skal ske i løbet af få år.

Maersk Tankers
  • Maersk Tankers er verdens største tankrederi for raffinerede olieprodukter, kaldet produkttank. Selskabet ejer selv 82 skibe, men opererer omkring 200 skibe. Rederiet råder over 3.100 ansatte, hvoraf lige under 400 er administrative og kommercielle folk, mens resten arbejder på skibene.
  • Maersk Tankers er ejet af Mærsk-familien gennem investeringsselskabet APMH Invest sammen med den japanske handelsvirksomhed Mitsui & Co.
  • Maersk Tankers største konkurrenter er Ardmore, Damico, Hafnia, Scorpio Tankers og de to danske rederier D/S Norden og Torm.
  • Maersk Tankers er delt op i to enheder: Maersk Tankers, der driver både egne og partneres skibe. Her gælder det om at placere skibene, hvor der er efterspørgsel, og levere en god service til kunderne. Det andet forretningsben er Maersk Product Tankers, som ejer skibe. Her gælder det om at købe billigt og sælge dyrt, hvilket er noget af det, man kan tjene - eller tabe - mange penge på i shippingindustrien.

Målsætningen kommer, efter at rederiet har lagt omtrent 40 skibe oven i flåden i løbet af 2019, og den udvikling skulle gerne gentages i 2020 og fremefter.

Væksten er vigtig, for at Maersk Tankers kan holde hånden under bundlinjen fremadrettet. Det intense konkurrencepres i markedet har været med til at slå profitten omkuld flere år i træk, men stordriftsfordelene betyder, at der er flere penge i at operere store flåder af skibe. Bedre marginer skal lokke selskaber, der ejer en mindre flåde tankskibe, til at lægge dem hos Maersk Tankers - altså uden at Maersk Tankers selv ejer dem.

I 2019 har den store oliekoncern BP indvilliget i at komme med 11 tankskibe, mens det amerikanske handelskonglomerat Cargill sender op mod 20 skibe i Maersk Tankers retning.

»Der er ingen tvivl om, at tankrederier generelt bør nå en kritisk masse, for at det giver mening finansielt. Men spørgsmålet er, hvor store fordelene er, når man så har opnået den kritiske masse. Hvor gevinsten fra at have et til at have to skibe er rigtig stor, er gevinsten langt fra den samme, når flåden bliver større,« siger Peter Bimco, chefanalytiker for den internationale shippingorgansation Bimco.

For at sikre koncernens fokus på vækst har Tankers’ kommercielle chef, Claus Grønborg, fået rollen som investeringsdirektør og ansvaret for at skaffe flere skibe i flåden, blandt andet gennem strategiske partnerskaber.

»Det ville være rart, hvis vi over den næste treårige periode kunne levere et afkast, som er højere end det, som aktionærerne forventer,« siger Christian M. Ingerslev.

Maersk Tankers samlede underskud inklusive nedskrivninger løb over de seneste to offentliggjorte regnskabsår op i 3,5 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også