Erhverv

Kinesisk milliardær klar til at betale milliardbeløb for London-ejendom

Den kinesiske ejendomsmilliardær Cheung Chung Kiu er tæt på at købe en eksklusiv London-ejendom for mere end 200 mio. pund. Handlen vil være ny rekord i Storbritannien.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: AP Photo.

210 mio. pund eller mere end 1,8 mia. danske kroner for en ejendom med 45 værelser.

Så meget er den kinesiske ejendomsmilliardær Cheung Chung Kiu klar til at betale i en opsigtsvækkende handel, der står til at sætte ny rekord på det britiske boligmarked.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg på baggrund af kilder tæt på processen.

Ifølge mediet er Cheung Chung Kiu, der især har tjent sin formue på det kinesiske boligmarked gennem ejendomsudviklingsselskabet CC Land Holdings, meget tæt på at sikre sig den eksklusive ejendom beliggende på adressen 2-8A Rutland Gate i det centrale London.

En talsperson fra Cheung Chung Kiu bekræfter over for Bloomberg, at handlen er meget tæt på at blive en realitet.

Ejendommen, som er på syv etager, indeholder et samlet boligareal på 5.760 kvadratmeter fordelt på 45 værelser. Derudover indeholder boligen også en privat pool, spabad, træningscenter og egen parkeringskælder.

Fra ejendommen, som også har installeret skudsikre vinduer, er der udsigt over Hyde Park, ligesom der kun er få hundrede meter til det eksklusive stormagasin Harrods.

Boligmarkedet i London har længe været legeplads for udenlandske milliardærer, der har presset boligpriserne i den britiske hovedstad op til ofte astronomiske beløb. Men i de seneste år er prisudviklingen gået i stå i nogle af byens dyreste bydele, ligesom usikkerheden om brexit har rystet Londons boligmarked.

Netop derfor står handlen til at vække opsigt, hvis den som ventet bliver en realitet. Ifølge Bloomberg lyder den hidtidige rekordpris for en bolig i Storbritannien på omkring 140 mio. pund.

Ejendommen på Rutland Gate har tidligere huset den libanesiske premierminister Rafic Hariri, der blev dræbt ved et attentat i Beirut i 2005, samt den nu afdøde saudiske kronprins Sultan bin Abdulaziz Al Saud.

Ejendommen bestod oprindeligt af fire byhuse bygget i 1830, men blev i midten af 1980’erne ombygget til sin nuværende palæform.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.