Erhverv

Veloxis: Asahi Kasei ejer 90,44 pct. - iværksætter tvangsindløsning

Japansk ejede Asahi Kasei Pharma Denmark (Asahi) ejer efter udløbet af selskabets købstilbud på Veloxis 88,48 pct. af aktierne i Veloxis. Inkluderes 37,8 mio. aktier som Asahi har købt er ejerandelen over de "magiske" 90 pct., da den ifølge meddelelsen er 90,44 pct. Dermed kan minoritetsaktionærerne tvangsindløses.

Det oplyser selskabet i en melding onsdag morgen.

Asahi vil snarest muligt iværksætte en tvangsindløsning af tilbageværende minoritetsaktionærer i Veloxis og afnotering af selskabet fra børsen.

Tilbudsperioden begyndte 12. december og udløb tirsdag kl 17.

Tilbudsprisen var 6 kr. til mindretalsaktionærerne. Hovedaktionærerne, Lundbeck og Novo-fonden samt medlemmer af bestyrelsen blev tilbudt 4,45 kr. og accepterede det tilbud.

Købstilbuddet afregnes 23. januar.

BRANCHENYT
Læs også