Erhverv

SAS: Norwegian-billetsamarbejde giver ingen mening for dem eller os

Foto: Finn Frandsen

Der er for nuværende ingen udsigter til et billetsamarbejde mellem de skandinaviske flyselskaber SAS og Norwegian, selv hvis sidstnævnte skulle søge optagelse i IATA, der er en samarbejdssammenslutning mellem flere flyselskaber fra hele verden.

Det skriver mediet branchemediet Check-in fredag.

Et IATA-medlemskab giver selskaberne mulighed for at lave billetaftaler med hinanden, og derved kan passagerer, der er udsat for forsinkelse eller aflyste afgange, blive ombooket til et andet flyselskab.

Kunderne hos Norwegian skal dog ikke kigge mod SAS, hvis deres afgang skulle blive aflyst - i hvert fald i første omgang.

- Vi overlapper hinandens netværk, mere end vi komplimenterer hinanden, så det er ikke specielt sandsynligt, at der er nogen idé i det for hverken dem eller os. Men det vil jeg ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt, siger koncerndirektør Simon Pauck Hansen til Check-in.

IATA har ifølge associationens hjemmeside omkring 290 medlemsselskaber fra 120 lande og repræsenterede 82 pct. af trafikfarten i 2018.

BRANCHENYT
Læs også