Erhverv

PKA smider igen millioner i mikrolånsfond til verdens fattigste

Jon Johnsen er administrerende direktør i PKA. Foto: PKA.
PKA

For tredje gang smider PKA millioner i en fond med mikrolån hos Maj Invest, der skal hjælpe i nogle af verdens fattigste lande.

Investeringen lyder indledningsvis på 200 mio. kr., men vil stige til omtrent 330 mio. kr., når flere investorer slutter sig til fonden.

Fonden investerer i lokale banker i Latinamerika, Afrika og Asien, der yder lån til fattige, så der kan startes små virksomheder eller landbrug.

- Set med vores øjne er det her en rigtig god mulighed for at kombinere flere vigtige værdier for os i PKA, siger topchef Peter Damgaard Jensen i en meddelelse.

- Det hjælper en lang række fattige, særligt kvinder, som typisk ikke har andre muligheder for at låne penge og derved kæmpe sig ud af den værste fattigdom. Derudover får vi et fornuftigt afkast til vores medlemmers pensioner, lyder det.

Der er den tredje mikrolånsfond hos Maj Invest, som PKA putter penge i. De tidligere har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 12,4 pct.

BRANCHENYT
Læs også