Teleselskab: Vi blev bedt om at tie i sag om sms-læk
Justitsministeren går nu ind i sagen om sms-indhold, der i strid med reglerne endte hos politiet.
Teleselskabet Telenor oplyste aldrig offentligt, at en række af deres kunder ved en fejl havde fået lækket personfølsomme oplysninger som sms-indhold til Rigspolitiet.
I stedet blev sagen, som går mindst ti måneder tilbage, i juni i al ubemærkethed indberettet til Erhvervsstyrelsen, den ansvarlige myndighed på teleområdet, som et brud på persondatasikkerheden.

