Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

FLSmidth er involveret i sag om korruption for 225 mio. kr.

En FLSmidth-ansat blev i november idømt fem års fængsel i en tunesisk korruptionssag. To medarbejdere har begået en fejl, siger virksomheden.

FLSmidth og præsidentens mænd

Den børsnoterede industrivirksomhed FLSmidth indrømmer at have betalt penge under bordet i en kriminalsag i Tunesien, der i november 2019 resulterede i fængselsstraffe til bl.a. en medarbejder fra FLSmidths hovedkontor i Valby.

Sagen stammer fra 2010, da FLSmidth og den tyrkiske entreprenørkoncern Prokon-Ekon indgik kontrakt med Carthage Cement i Tunis om at bygge en cementfabrik til 281 mio. euro.

En tunesisk domstol fandt det bevist, at FLSmidth og Prokon-Ekon accepterede en hemmelig aftale om at overfakturere Carthage Cement med 30 mio. euro svarende til omkring 225 mio. kr., som efterfølgende skulle udbetales til de to Carthage-ejere, Lazhar Sta og Belhassen Trabelsi.

Sidstnævnte var svoger til den daværende præsident, Ben Ali.

Efter aftalens indgåelse blev Carthage Cement børsnoteret, og da en revolution i 2011 bragte styret til fald, overtog den tunesiske stat virksomheden.

Den nye ledelse opdagede sagen, der i november udløste domme på fem års fængsel til seks personer, herunder Trabelsi, Sta og FLSmidth-medarbejderen.

Under sagen blev det hævdet, at overfaktureringen var fordelt med 2 mio. euro til FLSmidth og 28 mio. euro til Prokon-Ekon.

Sidstnævnte har ingen kommentarer, men FLSmidth bekræfter, at to medarbejdere under forhandlingerne accepterede at lave en overfakturering for 2 mio. euro for derefter at videreføre pengene.

»Det var en klokkeklar fejl,« siger Fleming Voetmann, vice president i FLSmidth med ansvar for kommunikation og marketing.

De to medarbejdere fik en advarsel og er stadig ansat. Kun den ene har været omfattet af straffesagen i Tunesien.

FLSmidth har ifølge eget udsagn iværksat et omfattende program for at undgå, at noget tilsvarende sker igen, og selskabet er parat til at betale de 2 mio. euro tilbage til Carthage Cement.

Sidstnævnte vil imidlertid have alle 30 mio. euro fra FLSmidth, fordi det danske selskab var at betragte som hovedentreprenør.

»Vi er chokerede over sagen, og vi vil have vores penge tilbage,« siger Carthage Cements direktør, Ibrahim Sanaa.

BRANCHENYT
Læs også