Erhverv

Industrigigant tager stort grønt skridt: Vil være CO2-neutral om 10 år

Danfoss sætter turbo på bæredygtighed og grøn omstilling med ambitiøst klimamål for mere end 50 fabrikker over hele verden. Blandt andet skal 2.300 firmabiler køre på el i 2030.

Artiklens øverste billede
Bæredygtighed er en god forretning for Danfoss som virksomhed, for planeten og for befolkningerne, siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Danfoss tager nu de største grønne skridt i koncernens historie. Danmarks største industrivirksomhed forpligter sig til et ambitiøst mål om at være CO2-neutral på globalt plan inden 2030.

En lang række initiativer er allerede sat i værk, og i de kommende måneder udrulles konkrete planer for yderligere aktiviteter, som skal sætte fart i koncernens grønne omstilling i hele verden..

Et af målene er, at samtlige koncernens 2.300 firmabiler i løbet af 10 år skal være udskiftet med elbiler.

»Det er en ambitiøs målsætning, og jeg kender ikke til andre i vores industri, som har så vidtrækkende planer, som vi har. Fokus på energi effektivitet og elektrificering er afgørende skridt mod en bæredygtig fremtid. Det er samtidig selve kernen i vores forretning, og i de løsninger vi tilbyder vores kunder,« siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Det er en ambitiøs målsætning, og jeg kender ikke til andre i vores industri, som har så vidtrækkende planer.

Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Industrikoncernen har mere end 70 fabrikker over det meste af verden, så det er en omfattende og kompleks operation at gennemføre en grøn omstilling.

»Det er ikke gratis at gennemføre de mange nødvendige initiativer, men jeg kan ikke sætte beløb på. Til gengæld er det investeringer, som hurtigt betaler sig tilbage, fordi det fører til, at vi bruger mindre energi,« siger Kim Fausing.

Han fremhæver, at det giver en konkurrencefordel at være helt i front, når det gælder grøn omstilling.

»Bæredygtighed er en god forretning for Danfoss som virksomhed, for planeten og for befolkningerne. Som en førende virksomhed vil vi vise, at det er muligt at nå ambitiøse klima mål. Det gør os til en attraktiv samarbejdspartner«

Bæredygtighed er en god forretning for Danfoss som virksomhed, for planeten og for befolkningerne.

Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Kim Fausing tilføjer, at den tydelige forpligtelse til grøn omstilling vil gøre det nemmere at tiltrække unge og talentfulde medarbejdere, som har sort fokus på netop bæredygtighed.

Danfoss arbejder i øjeblikket med detaljerede planer for, hvordan målene skal nås. Blandt de mange bæredygtige initiativer er en målrettet udnyttelse af overskudsvarme fra produktionen og fra datacentre.

Desuden skal der ske en omfattende elektrificering af alle led, og den skal være drevet af vedvarende energi.

Danfoss er allerede kommet langt med den grønne omstilling i dele af virksomheden.

Selskabets største fabrik ligger i Nordborg, og den er på 250.000 kvm. Ifølge Flemming Lynge Nielsen, der er chef for bæredygtighed i Danfoss, er det på 10 år lykkedes at reducere energiforbruget til opvarmning af fabrikken med mere end 65 pct.

Danfoss har sit eget kraftværk, som anvender naturgas. I løbet af de næste par år vil opvarmningen blive lagt om, så der anvendes grøn fjernvarme og varmepumper.

»Dermed bliver vores opvarmning CO2-neutral,« siger Flemming Lynge Nielsen.

Dermed bliver vores opvarmning CO2-neutral.

Flemming Lynge Nielsen, chef for bæredygtighed i Danfoss.

Det næste skridt er at omlægge elforbruget, så der udelukkende anvendes strøm produceret af vindmøller. Det vil ske i takt med udbygningen af vindkraft i området.

Der vil være store gevinster for miljøet, når Danfoss efter planen bliver CO2-neutral i 2030. Koncernen udleder i øjeblikket 250.000 tons CO2. Det svarer til udledningen fra ca. 20.000 danske husstande.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.