Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Salget af elbiler er kørt i grøften på verdens største marked

Antallet af nyregistrerede el- og hybridbiler er faldet dramatisk i Kina. Coronavirussen er kun den ene halvdel af forklaringen.

Corona rammer verden
Kina har siden 2009 været verdens største bilmarked og lægger samtidig grund til stribevis af store bilfabrikker. Foto: AP  Foto: AP/China

I fem år har salget af el- og hybridbiler været et lyspunkt på verdens største marked, Kina, hvor den økonomiske opbremsning er gået langt hårdere ud over de konventionelle køretøjer.

Men i januar 2020 er antallet af nyregistrerede NEV’er (new energy vehicles) faldet med hele 54,5 pct. i forhold til januar 2019, skriver dagbladet South China Morning Post på baggrund af tal fra den kinesiske bilindustri.

Nedturen skyldes ikke kun coronavirussens udbrud i Dubei-provinsen, der foruden at huse Dongfeng Motor, verdens næststørste bilfabrikant, også tegner sig for hver 20. solgte bil i Kina. Nej, halveringen af salget skal også ses i sammenhæng med, at den kinesiske regering har fjernet 60 pct. af sine subsidier til el- og hybridbiler for at lade dem konkurrere mere på almindelige markedsvilkår.

Overordnet set er salget af køretøjer faldet med 18 pct. i Kina, der har måttet se kurven gå den forkerte vej i 18 af de seneste 19 måneder. Tallene for februar vil dog blive den hidtil mest barske læsning, vurderer UBS-analytikeren Paul Gong, som forventer et samlet fald på mindst 50 pct. sammenlignet med februar 2019.

Anderledes kan det ifølge UBS ikke gå, når coronavirussen både medfører en midlertidig lukning af bilfabrikker, en forstyrret forsyningskæde og et væld af medarbejdere i smittekarantæne.

BRANCHENYT
Læs også