Erhverv

Corona-virus giver spritvirksomheder alvorlige tømmermænd

Udbredelsen af coronavirus kan koste spiritusbranchen dyrt.

Foto: AP Photo/Erik Schelzig, File

Udsigterne for nogle af alkoholens giganter bliver mørknet af coronavirussen og dens indflydelse på verdens næststørste økonomi.

Kina er nemlig også et af verdens største markeder for luksusalkohol, og Kina står blandt andetfor 20 pct. af Remy Martins indtjening, 10 pct. af Pernod Ricards og 3 pct. af Diageos ifølge Forbes.com

Lige nu betyder omfanget af virussen og tiltagene for at begrænse den, at både produktionsfaciliteter, barer og restauranter i store dele af Kina enten er lukkede eller kun åbne i begrænset omfang.

Flere af de kendte spritusproducenter estimerer af den grund med omfattende fald i salget.

Diageo, der står bag blandt andet Guiness, Johnnie Walker og Smirnoff oplevede i sidste halvår af 2019, at slaget steg 24 pct. Men første halvår 2020 forventer virksomheden nu, at salget vil stige bare 4-6 pct.

»Det vil påvirke vores resultater,« lyder det i en meddelelse fra topchef Ivan Menezes.

Fra Pernod Ricard kommer nogenlunde samme melding om, at virussen vil påvirke selskabet »alvorligt«.

Kina er også verdens største marked for øl med USA på en andenplads. Heller ikke bryggerierne går da fri af tømmermændene fra corona-virussen.

Carlsbergs topchef, Cees ’t Hart har i forbindelse med regnskabet for 2019 påpeget at virussen vil påvirke selskabets indtjening i Kina.

»Næsten alle udskænkningssteder i nattelivet er lukkede. Flere end 50 pct. af spisestederne er lukkede (...) Så det påvirker hele landet. Så kort sagt vil virussen påvirke vores forretning negativt,« forklarede han over for analytikere og journalister.

Udbredelsen af coronavirus har kostet over 2000 mennesker livet og over 75.000 personer er smittet på verdensplan.

Flere og flere selskaber melder om sygdommens effekter og afsmitning på verdenshandlen. Senest i dag A.P. Møller-Mærsk, hvis topchef Søren Skou kunne melde om resultatnedgang på baggrund af coronavirus.

BRANCHENYT
Læs også