Erhverv

Italiener begyndte i sin fars kælder - nu er selskabet bag fitnessudstyr 16,5 mia. kr. værd

Italienske Nerio Alesandrinis navn ringer næppe en klokke hos mange, men det burde det måske. I hvert fald har han skabt sig noget af en forretning med kæden Technogym.

Hvis du har hang til træning, er der en vis chance for, at du har stiftet bekendtskab med udstyr produceret af Technogym. Arkivfoto: Carsten Andreasen

Techonygym og mange milliarder er ikke umiddelbart ting, man som det første ville forbinde med hinanden, men det burde man gøre.

Italienske Nerio Alesandrini har nemlig skabt noget af en milliardforretning på fitnessudstyr, skriver CNBC.

Produkterne, der tæller alt fra motionscykler til romaskiner blev stiftet tilbage i 1983, og særligt de seneste år der kommet fart over feltet.

Selskabet blev børsnoteret i 2016, og siden er aktiekursen steget med 156 pct., hvilket altså værdisætter virksomheden til hele 2,4 mia. dollars, svarende til ca. 16,5 mia. kr.

Et langt stykke hen ad vejen har han selv finansieret foretagendet, og det var faktisk først for 12 år siden, at han for første gang lukkede eksterne investorer ind i selskabet.

Selv er han vokset op i en fattig familie, hvor han ifølge eget udsagn i en tidlig alder blev bevidst om, at »penge var et problem.«

Efter at have tjent lidt småpenge på at renovere både en scooter og en bil søgte han job hos Armani, da han altid havde haft en drøm om at blive modedesigner. Han hørte imidlertid aldrig fra dem og besluttede at gå sine egne veje.

Det blev startskuddet til Technogym, der blev stiftet i 1983, hvor han i sin fars kælder designede sit første fitnessudstyr. Resten er historie.

BRANCHENYT
Læs også