Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronavirus får Nestlé til at droppe alle forretningsrejser

Nestlé tager du drastiske skridt i kampen for at undgå, at selskabets medarbejdere bliver smittet med coronavirus.

Corona rammer verden
Foto: AP Photo/Alessandro della Valle

Verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé, dropper nu i en periode alle forretningsrejser.

»Vi har bedt alle vores medarbejdere på verdensplan om ikke at rejse i forretningsmæssigt øjemed indtil den 15. marts 2020. Vi vil gennemgå denne foranstaltning set i lyset af eksterne omstændigheder,« siger en talsperson for Nestlé til AFP ifølge Channels News Asia.

Nestlé, der bl.a. står bag kendte brands som Nespresso og KitKat, beskæftiger på verdensplan 291.000 mennesker.

Indtil videre vil man ikke tilbagekalde medarbejdere, der allerede er ude at rejse.

»Vi følger situationen tæt for at sikre sikkerheden for vores medarbejdere,« siger talspersonen.

Også i USA er frygten for den efterhånden verdensompændende virus for alvor kommet på den politiske dagsorden.

Ifølge Ritzau Finans har sundhedsminister Alex Azar bedt Kongressen om 2,5 mia. dollar, svarende til mere end 17 mia. kr., til at finansiere USA’s beredskab mod coronavirus.

BRANCHENYT
Læs også