Fortsæt til indhold

Regeringen kommer med ny hjælp til erhverslivet

Senere i eftermiddag giver regeringen status på den økonomiske situation og kommer med nye håndsrækninger til erhvervslivet

Finansminister Nicolai Wammen varsler ny coronahjælp til dansk erhvervsliv.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Erhverv

Mens virksomheder i stor stil er ved at tilpasse sig den nye virkelighed i de kommende 14 dage med nedlukning i den store dele af den offentlige sektor, forbud mod større forsamlinger og opfordringer til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra, gør regeringen klar til nye tiltag for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser for virksomheder og medarbejdere.

Senere torsdag præsenterer finansminister Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard nye initiativer og en status på den økonomiske situation.

Peter Hummelgaard har allerede meldt ud, at regeringen kommer med en hjælpende hånd til ledige og de danskere, der nu risikerer at blive sendt ud i ledighed på grund af regeringens beslutning onsdag aften om en omfattende nedlukning af landet i de kommende 14 dage for at bremse omfanget af nye coronasmittetilfælde.

Ledige vil således ikke blive mødt med krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet ved at aktivt at søge job, da der næppe vil være mange job at søge i de kommende 14 dage.

Ligeledes vil ledige ikke opbruge dagpengeret i perioden, så dagpengeperioden reelt forlænges med 14 dage.

Artiklens emner
Nicolai Wammen