Erhverv

Her er hjælpen, der kan bringe luftfarten gennem krisen

Luftfarten har brug for statsgaranti og økonomisk kompensation for at overleve. Det handler om at redde kritisk infrastruktur, og det haster, vurderer DI Transport.

Flyselskaberne er tidligst og hårdest ramt af coronakrisen. Foto: AP/Michael Probst

Luftfarten gisper efter vejret. Pengene fosser ud af kassen, mens indtægterne er tørret ud.

Det handler om branchens overlevelse, og der skal milliardbeløb på bordet, hvis flyselskaberne skal overleve, så det fortsat er muligt at rejse ud og ind af Danmark, når coronakrisen er overstået.

Det fastslår Michael Svane, der er direktør i DI Transport, hvorunder dansk luftfart hører.

Han peger på, at der er to ting i regeringens og myndighedernes værktøjskasse, der skal tages i brug for at forhindre en total nedsmeltning af luftfarten herhjemme: Statsgarantier og økonomisk kompensation for tabte indtægter.

»Lønkompensation som vedtaget af regeringen giver et pusterum for nogle, men det er slet ikke nok,« siger Michael Svane.

Lønkompensation som vedtaget af regeringen giver et pusterum for nogle, men det er slet ikke nok.

Michael Svane, direktør i DI Transport

Han fremhæver, at statsgarantier er nødvendige for at sikre, at flyselskaberne og andre aktører i luftfarten fortsat kan få lån og kreditter, så de kan klare sig igennem krisen.

»Derudover er der brug for, at luftfarten kan få kompensation for de enormt store indtægter, som i løbet af kort tid er forsvundet i takt med skærpede restriktioner fra regering og myndigheder,« siger Michael Svane.

Der er imidlertid ikke blot et emne for den danske regering. Det er også et anliggende for EU, fordi der vil være tale om statsstøtte.

»Derfor forfølger vi et nationalt spor og et internationalt spor,« siger Michael Svane.

Han henviser til, at der er fortilfælde i luftfarten, hvor stater og regeringer har ydet kompensation.

Det skete efter askeskyen fra det islandske vulkanudbrud i 2010, der lammede flytrafikken i en længere periode. I den forbindelse godkendte EU, at man kunne etablere statslig støtte på op til 60 pct. af de tabte indtægter.

Efter terrorangrebene i New York tillod EU, at der blev givet statsstøtte til flyselskaber i Tyskland og Frankrig.

»EU er nødt til at have en fælles ramme på dette område, så det ikke kommer til at handle om, hvilke lande der har flest penge og vil hjælpe luftfarten mest.«

Ifølge Michael Svane er luftfarten tidligst og hårdest ramt af coronakrisen, og det handler ikke blot om flyselskabernes overlevelse.

»Flytrafik og lufthavne er kritisk infrastruktur. Reelt handler det om, at vi risikerer at miste nødvendig mulighed for at rejse ud i verden ligesom tilgængeligheden til Danmark er på spil,« siger Michael Svane.

Han har forståelse for, at det tager tid at få en hjælpepakke på plads for luftfarten, men situationen er kritisk.

»I øjeblikket har flyselskaberne negativt salg. De skal betale penge tilbage for billetter til flyvninger, som er indstillet. Samtidig kommer der ingen penge i kassen, fordi der ikke bliver købt nye billetter.«

Michael Svane vil ikke spå om, hvor store beløb der er behov for, men DI Transport har på vegne af branchen indleveret tal til regeringen.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, vurderer, at det haster med at yde hjælp til branchen for at undgå kollaps.

»I løbet af en til to uger skal der ligge nogle ting klar. Der er selskaber, som inden for relativt kort tid løber tør for penge, og det er behov for statsgarantier og likviditet indtil situationen for luftfarten normaliseres,« siger Jacob Pedersen.

I løbet af en til to uger skal der ligge nogle ting klar.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank

Også fagforeningen FPU, som har mange medlemmer hos de mindre danske flyselskaber, opfordrer regeringen til at yde massiv støtte her og nu.

»Uret tikker for alvor nu. Snart kommer vi til at se de første konkurser. Og derfor har vi gjort det klart overfor både regeringen og politikerne på Christiansborg, at der er tale om en situation, der kræver helt ekstraordinære løsninger. I virkeligheden er alle vore medlemmers arbejde i fare,« siger Thilde Waast, formand for FPU, som har 2.000 medlemmer.

BRANCHENYT
Læs også