Frankrig klar til at nationalisere store selskaber "om nødvendigt"
/ritzau/FINANS
Frankrig vil bruge alle midler til rådighed - selv at nationalisere store virksomheder, hvis det er nødvendigt for at beskytte dem under den nuværende krise som følge af coronavirusepidemien.
Det siger den franske finansminister, Bruno Le Marie, tirsdag ifølge Reuters.
- Jeg vil ikke tøve med at bruge nogen midler til min rådighed for at beskytte store franske virksomheder, sagde ministeren under en telefonkonference med journalister.
- Det kan være gennem kapitalindsprøjtninger eller aktietilbagekøb. Jeg kan endda bruge udtrykket nationalisering hvis nødvendigt, tilføjede han.


