Nilfisk udskyder generalforsamling på ubestemt tid
/ritzau/FINANS
Nilfisk udskyder sin generalforsamling, der skulle have fundet sted torsdag 19. marts, på grund af coronavirus.
Af samme grund er det ikke muligt at sætte dato på en afholdelse endnu, lyder det onsdag i en meddelelse.
- Beslutningen er truffet af hensyn til aktionærernes og medarbejdernes sikkerhed og som følge af de danske myndigheders seneste Covid-19 retningslinjer for afholdelse af arrangementer, der blev kommunikeret den 17. marts, fremgår det.

