Erhverv

Coronavirus smitter bredt blandt danskerne, men sygdommen rammer fortsat ældre og syge hårdest

Der er begyndende mangel på mundbind, håndsprit og handsker, og der er pres på at blive testet. Også her gælder det om at holde afstand.

Næsten 9.000 danskere er testet for coronavirus, men der er fortsat pres på at blive testet, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. På Aarhus Universitetshospital har man indrettet en drive-in-teststation, og her er det sygeplejerske Nattaya Cherco, som er i gang.
Foto: Helle Arensbak

1.151 danskere havde torsdag eftermiddag det officielle stempel på, at de er smittet med coronavirus, og dermed fortsætter kurven med at stige ret stejlt.

Foreløbig er det hovedsageligt midaldrende – ikke mindst mænd – som er syge, men hovedparten kan klare symptomerne ved at holde sig under dynen derhjemme. 153 personer var torsdag så syge, at de var indlagt på sygehuset. Heraf var 30 mennesker på en intensiv afdeling, og af dem havde 27 brug for en respirator for at trække vejret.

Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, er Danmark i epidemiens anden uge, og interessen samler sig ikke mindst om de meget syge.

Håb om glat kurve

»Men det er for tidligt at sige noget om aldersfordeling og den slags. Det kan vi tidligst i næste uge,« siger han, der også skubber en vurdering af, om de mange tiltag om at holde afstand, vaske og spritte hænder, arbejde hjemme og holde sig fra selv små forsamlinger begynder at virke, til næste uge.

»Vi har en optimistisk forhåbning om, at kurven over de smittede vil begynde at glatte ud,« siger han.

For professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er det ikke underligt, at smitten har ramt nogenlunde bredt i alle aldersgrupper – med hovedvægt på voksne og midaldrende og med en dominans af mænd.

»Smitten rammer bredt, men det gør konsekvenserne af smitte og sygdom ikke. Her er det stadig ret entydige erfaringer fra Kina og Italien, som har været hårdt ramt af corona, at det er ældre og mennesker med underliggende sygdom, som rammes hårdest og i sidste ende risikerer at dø,« siger han.

Han peger også på, at selv om der f.eks. i Italien har været beretninger om yngre mennesker, som er døde på grund af coronavirus, har det efterfølgende vist sig, at de led af alvorlig sygdom ud over covid-19.

»Måske en sygdom, som de ikke ikke selv kendte til, men som har vist sig fatal i den konkrete corona-situation,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Når den aktuelle smittestatistik breder smitten ud over generationerne, er det ifølge professoren udtryk for, at tallene stadig bærer præg af de mange mennesker, som har hentet sygdommen hjem på en skiferie.

Tavshedspligten

Heller ikke han ønsker at definere de meget syge mennesker på intensiv afdeling nærmere.

»Af hensyn til den enkelte. Hvis myndighederne oplyste, at der ligger fire i respirator på et sygehus, vil man hurtigt kunne identificere dem. Her gælder lægernes tavshedspligt,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Samme vurdering har professor i infektionssygdomme Jens Lundgren på Rigshospitalet. Også han lægger mest vægt på de egentligt syge – og ikke de smittede – og henviser også til bl.a. erfaringerne fra Italien.

»Der er grund til at tro, at det også i Danmark stort set udelukkende vil være ældre og kronisk syge, som rammes hårdt og bliver indlagt,« siger han, der med egne ord går stuegang på Rigshospitalet hver dag og derfor faktisk også har en vis indsigt i, hvem de første alvorligt syge patienter er.

»Men de er stadig relativt få, så her er vi underlagt lægernes tavshedspligt,« siger han.

Blandt de smittede er også børn – ganske vist ikke mange, men Sundhedsstyrelsen har justeret sine retningslinjer, så der fremover er øget fokus på de mindste, som i højere grad skal testes, hvis de har symptomer.

»Det er ikke min vurdering, at børn er i en særlig risikogruppe, men når det gælder håndtering af børn, er alle bekymrede for ikke at gøre det godt nok. Men det er ikke der, sygdomsbyrden er, hvis vi igen kigger til Kina og Norditalien,« siger Jens Lundgren.

Torsdag var 8.746 mennesker testede for coronavirus, og i gennemsnit var 12,9 pct. af dem smittede. Efter Sundhedsstyrelsen den 12. marts ændrede strategien, er det alene mennesker med alvorlige symptomer, som testes, og det giver ifølge Søren Brostrøm en vis kødannelse ved sygehusenes testafsnit.

Der har været nogle steder, hvor nogle møvede sig frem for at blive testet

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

»Her vil jeg appellere til, at man respekterer vejledningerne og også holder afstand her. Der har været nogle steder, hvor nogle møvede sig frem for at blive testet,« siger direktøren.

Fremover kan det komme på tale at teste sig selv, fastslår direktøren. Det sker for at holde afstand til sundhedspersonalet, som på tre meters afstand vil vejlede i at selvteste.

Mangelsituation

Men testkapaciteten er akkurat som antallet af respiratorer, mundbind, åndedrætsværn, handsker og håndsprit under pres.

»Der er begyndende mangel på værnemidler, og det kan blive værre. Derfor har vi fokus på, at sundhedssystemet får det, de skal bruge. Så må supermarkederne vente,« siger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, og henviser til, at der indrettet et nationalt it-system til fordeling af de knappe varer.

Samtidig slår Lægemiddelstyrelsen fast, at beretninger på de sociale medier, om at velkendt medicin mod malaria og hiv også kan være virkningsfuldt mod coronavirus, er et falsum.

»Man skal lige synke mundvandet,« som Thomas Senderovitz formulerer det, mens han i samme sætning slår fast, at forlydender om, at coronasyge ikke må spise ibuprofen for at dæmpe symptomerne, heller ikke holder.

BRANCHENYT
Læs også