Erhverv

Netflix skal skrue ned - ellers bryder nettet sammen

EU har henstillet til Netflix og andre streamingtjenester om, at de stopper med video i HD, for at nettet ikke skal gå ned.

Netflix skal sammen med EU finde ud af, om man kan sænke kvaliteten af streaming i nogle tilfælde for at sikre, at nettet ikke bryder sammen inden for EU. Foto: Bloomberg photo by Gabby Jones

Nettet i Europa er ved at bryde sammen, fordi millioner af mennesker er sendt hjem fra arbejde og skoler.

I stedet arbejder mange hjemmefra via bærbare computere og rigtig mange slår tiden ihjel med at se film fra diverse streamingtjenester.

Det har fået EU til at bede Netflix og andre streamingtjenester om, at de stopper med at vise film i high definition eller HD, og i stedet blot viser dem i standard definition - som ikke belaster nettet i samme grad, skriver CNN.

Det er EU-kommissær Thierry Breton, der er ansvarlig for EU’s indre marked, der i et tweet fortæller, at han har talt med Netflix’ topchef Reed Haastings.

Her har han opfordret selskaberne til at skifte til standard definition fra high definition, hvor det ikke er nødvendigt med HD. Det sker for at sikre, at internettet i EU stadig kan bruges af alle.

En talsperson fra Netflik har bekræftet henvendelsen og fortæller, at Reed Hastings og Thierry Breton skal mødes igen senere i torsdag for at fortsætte samtalerne omkring emnet.

»Kommissær Breton har ret i at fremhæve vigtigheden af at sikre, at internettet fortsætter med at køre glat i løbet af denne kritiske tid. Vi har været fokuseret på netværkseffektivitet i mange år, herunder levering af vores open connect-service gratis til teleselskaber,«” lyder det fra talsmanden for Netflix.

Netflix fortæller, at selskabet allerede justerer kvaliteten af sine streams til den kapacitet, der er i netværkene for at optage så lidt båndbredde som muligt.

BRANCHENYT
Læs også