Forsikringsbranchen bereder sig på enorme tab

I sidste uge holdt det mere end 330 år gamle forsikringsmarked Lloyd’s i London en øvelse. Lloyd’s er der, hvor alle verdens største forsikringsbegivenheder bliver forsikret.

Titanic var forsikret der, for eksempel.

Normalt foregår det ved, at mænd (dem er der flest af) i jakkesæt går rundt og handler med hinanden og i grupper og samler syndikater, der tilsammen påtager sig en risiko for noget.

For førte gang nogensinde skulle man fredag den 13. marts 2020 prøve, om markedet kunne fungere virtuelt.

Det kunne det. Så langt så godt.

Men den største usikkerhed lige nu er coronavirus, som har skabt et ganske uoverskueligt økonomisk hul i jordklodens skorpe, og spørgsmålet er, hvor meget af regningen forsikringsselskaberne ender med at skulle dække. Og hvor meget af regningen kan forsikringsselskaberne tørre af på deres forsikringsselskaber, genforsikringsselskaberne? Og så er vi tilbage på gulvet i Lloyd’s i London.

»Situationen udvikler sig så hurtigt og ændrer sig dagligt, hvilket fører til en stor grad af usikkerhed om den mulige type og skala af tab som måtte komme,« udtalte en talsmand for Lloyd’s forleden til netmediet Insurancejournal.com.

Derfor har Lloyd’s skrevet rundt og bedt hele branchen om at komme med deres bedste bud på tabene.

Man skal ikke have en doktorgrad i forsikringsmatematik for at regne ud, at rejseforsikringsbranchen har det svært i øjeblikket. Snart sagt alle fly er på jorden, og en meget stor del af de mennesker, der skulle sidde i flyene, kræver erstatning for den rejse, de ikke fik.

Det gør nas på forsikringsselskaber som Gouda og Europæiske, men også på Topdanmark og Tryg og If. Ingen af dem kan endnu sige, hvor nas.

Dermed er der heller ikke nogen, der ved, hvor mange af udgifterne de kan sende videre til deres genforsikringsselskaber.

»I genforsikringsmarkedet forventer man, at der vil være store tab i forbindelse med coronapandemien. Men jeg har endnu ikke set nogen konkrete bud på, hvad det kan komme til at betyde,« siger Henrik Bay, afdelingschef i Willis Towers Watson, der rådgiver om forsikring og risikostyring.

Kilder i forsikringsbranchen tror ikke, det kommer helt op på siden af f.eks. orkanen Katrina, der i 2005 smadrede New Orleans og mange andre byer og områder i USA og endte med at blive den økonomisk hidtil dyreste forsikringsbegivenhed med en samlet regning på over 80 mia. dollars - mere end tre gange så dyr som terrorangrebet 11. september 2001.

Men coronaregningen bliver enorm - det kan man f.eks. se på alle de redningspakker, som regeringer sprøjter ud på deres panikramte økonomier.

»Det eneste, vi nogensinde har haft, som var større end dette, var bankkrisen,« siger Robert Muir-Wood, analysechef i analysehuset RMS i Califorien til New York Times. RMS specialiserer sig i katastrofer.

»Det vil formentlig blive en 100 års begivenhed, som vi skal igennem, og vi har stadig en god del foran os,« er hans prognose.

Henrik Bay forklarer den enorme usikkerhed dels, at vi ikke aner, hvor dybt og bredt selve virus vil sprede sig. Der er områder af verden, som pandemien kun lige er nået til.

Dels er det forsikringsteknisk ikke en nem begivenhed at regne på.

På den ene side får virksomheder, der lider driftstab på coronaudbruddet, ingen erstatning. Man forsikrer sig mod f.eks. brand eller storm eller cyberangreb, og kun de skader den slags giver på driften, kan man få erstatning for. Så den regning får forsikringsselskaberne ikke - den ser staterne ud til at tage.

På den anden side er der alt det andet. Udover de rå afbestillingsforsikringer sidder mange forsikringsselskaber med store regninger for enten hjemtransport af syge kunder eller samme kunders behandling i udlandet.

I rejsebranchen er de første konkurser dukket op.

»Og det er usikkert, om der også vil være forsikringsdækning for de selskaber, der går konkurs pga. coronakrisen, og som påfører andre virksomheder eller personer tab,« siger Henrik Bay.

Så er der i tilfældet corona - fordi det er en epidemi og dermed en begivenhed, man forsikringsmæssigt i den størrelsesorden ikke har skullet tøjle før - helt nye spørgsmål.

»Som en afledt diskussion vil der også være stor usikkerhed om, hvordan man kan dække lægemiddelansvar for de vacciner, der måtte komme på markedet mod corona. Det vil formentlig gælde for dem, at de ikke er blevet testet særligt længe på mennesker, og dermed kan der opstå erstatningskrav for bivirkninger, der viser sig på et senere tidspunkt,« siger Henrik Bay.

Og hvis man samler på flere usikkerhedsfaktorer, er der også det helt fundamentale, som de velklædte mænd på gulvet i Lloyd’s for længst er begyndt at diskutere og fundere over:

»Hvad er detaljerne om selve forsikringsbegivenheden? Hvornår begyndte coronaepidemien? Hvornår blev den en pandemi? Hvornår burde man have vidst, at den ville sprede sig så meget? Det vil utvivlsomt være noget, der optager branchen længe,« siger Henrik Bay.

Han fortæller, at der på et tidspunkt faktisk var en forsikring i markedet mod driftstab i forbindelse med epidemier. Men det blev ikke nogen stor vare i Danmark.

Heller ikke i udlandet. Det afslører Christian Ryan fra det internationale forsikringsmæglerfirma Marsh over for New York Times. Epidemiforsikringen blev lanceret af bl.a. forsikringsgiganten Munich Re for to år siden, men ingen ville have den.

Det ser lidt anderledes ud nu, idet der er omkring et halvt års ventetid på at få et tilbud på den type forsikring.

Den vil ikke dække det aktuelle udbrud, understreger Marsh.

»Vi forsikrer ikke en bygning i brand,« siger Christian Ryan til New York Times.