Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

FN-økonom: Hamstring kan sende madpriser i vejret

Panikindkøb af madvarer under corona-pandemi kan få betydning for priserne på madvarer på verdensplan, advarer FN-økonom.

Corona rammer verden
Verden over har folk hamstret fødevarer og toiletpapir, selvom der ikke har været mangle på fødevarer. Foto: MARIO TAMA // Ritzau Scanpix

Hamstring i fødevarebutikker på grund af coronavirus-pandemien vil kunne sætte fut under priserne på fødevarer på verdensplan, selvom der er rigeligt med forsyninger af blandt andet korn og oliefrø i de største eksportlande, lyder det fra en seniorøkonom ved FAO, der er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation.

Det skriver Reuters.

»Alt hvad du har brug for er panikkøb fra store importører eller regeringer for at skabe en krise. Der er ikke et forsyningsproblem, men der er en adfærdsændring, når det kommer til fødevaresikkerheden,« siger Abdolreza Abbassian, seniorøkonom ved FAO til Reuters.

Det har efterhånden heller ikke været et sjældent syn, at folk verden over hamstrer, selvom fødevarebutikkerne melder om, at der er varer nok.

Også herhjemme har statsminister Mette Frederiksen manet til ro, når det kommer til danskernes indkøb.De enorme indkøb af toiletpapir og gær er igen nede på normalen. De danske fødevarebutikker melder også om, at deres omsætning igen har ramt et normalt niveau.

Corona-pandemien har efterhånden også ramt store dele af verden, og verdens rigeste nationer har hældt en hidtil uset portion hjælp i den globale økonomi, efter at tilfælde af coronavirus er eksploderet i Europa og USA, herunder med et antal af dødsfald i Italien, der nu har oversteget de i Kina, hvor virussen opstod.

I Danmark har regeringen og et enigt Folketing også vedtaget en stor hjælpepakke til det danske erhvervsliv for at kunne komme gennem pandemien bedst muligt. Der er indtil videres snak om et tocifret milliardbeløb.

BRANCHENYT
Læs også