Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Venstre vil fremrykke milliontilskud til landets lokalaviser

Pengene stammer fra et to år gammelt medieforlig, og skal bruges til at hjælpe lokale medier igennem en truende økonomisk krise.

Corona rammer verden
Venstres medieordfører Britt Bager til Venstres valgfest på Christiansborg i juni 2019. Foto: Gregers Tycho

Når danske virksomheder presses økonomisk, mærkes det også på de små lokalaviser.

For som de økonomiske konsekvenser af coronaepidemien vokser sig større, svinder velviljen hos virksomhederne til at indrykke annoncer på avissiderne i landets lokale aviser.

Og det gør ondt på avisernes økonomi.

Men den smerte vil Venstre nu forsøge at afbøde. Det skriver Århus Stiftstidende samt en lang række andre lokalmedier.

Ved at fremrykke udmøntningen af en pulje på 25 mio. kr. ønsker partiet at forhindre, at lokalmedier landet over må dreje nøglen om som konsekvens af coronakrisen. Det fortæller partiets medieordfører, Britt Bager, til mediet.

»De lokale og regionale medier er virksomheder og arbejdspladser som alle andre. Men ud over det har de en enorm stor betydning for vores demokrati og fællesskab i kommuner, regioner og lokalsamfund. De skaber sammenhæng, forståelse og fællesskab - og de styrker demokratiet. Det vil Venstre altid være optaget af at støtte,« siger hun.

Pengene stammer fra et medieforlig fra 2018 og var i forvejen øremærket regionale- og lokale aviser.

Den økonomiske håndsrækning kommer samme dag, som 36 borgmestre stod sammen om et fælles budskab til danskerne: Støt de lokale medier.

Om det sker er i form af, at virksomheder køber annoncepladser på avissiderne, eller at borgerne smider en avis i indkøbskurven, når de er ude for at handle, er et fedt, så længe man støtter.

Det fortæller Odense-borgmester, Peter Rahbæk Juel til Ritzau.

»Både nationale, regionale og lokale medier er med til at sikre, at vi lige præcis ved, hvad der foregår i coronakrisen. I forhold til hvordan vi skal agere, men de er også med til at skabe sammenhold rundt omkring i byerne,« understregede han søndag.

BRANCHENYT
Læs også