Erhverv

Shell sløjfer aktietilbagekøb og skærer investeringerne

Årets planlagte investeringer på omkring 25 mia. dollar vil blive skåret til 20 mia. dollar eller endnu lavere. Samtidig vil et tilbagekøbsprogram blive sat på hold. Foto: Shell

Oliekæmpen Shell holder på pengene i den kommende tid.

Det skriver Bloomberg News.

Årets planlagte investeringer på omkring 25 mia. dollar vil blive skåret til 20 mia. dollar eller endnu lavere. Samtidig vil et tilbagekøbsprogram blive sat på hold.

Det sker for "at sikre koncernens finansielle styrke og robusthed," begrunder Shell, der ligesom resten af sektoren lider under et markant prisfald på olie som følge af virusudbruddet, og efter at Saudi-Arabien har indledt en oliekrig med Rusland.

Shell planlægger desuden at skære sine driftsomkostninger med 3-4 mia. dollar over de kommende 12 måneder, og olieselskabet vil også skrue væsentligt ned for sin arbejdskapital.

Samlet ventes tiltagene at styrke pengestrømmene med 8-9 mia. dollar.

BRANCHENYT
Læs også