Fortsæt til indhold

FLSmidth udskyder generalforsamling og trækker udbytteplaner tilbage

FLSmidth meddeler mandag aften, at koncernen udskyder sin generalforsamling, der skulle være afholdt 25. marts.

Erhverv

FLSmidth udskyder sin generalforsamling og trækker samtidig sit forslag om udbytte til aktionærer på 8 kr. pr aktie tilbage. Derudover suspenderes forventningerne til 2020.

Det skriver FLSmidth i en pressemeddelelse.

"Som en konsekvens af den globale usikkerhed forårsaget af Covid-19 pandemien suspenderer vi vores finansielle prognose for 2020, indtil der er yderligere klarhed omkring markedsudviklingerne og den faktiske finansielle konsekvens i vores forretning," hedder det i meddelelsen.

Oprindeligt havde aktionærerne udsigt til at få udbetalt otte kroner per aktie i ingeniørkoncernen. Men pengene bliver i stedet i selskabets egen kasse for at styrke den finansielle position i det usikre marked.

"Vi fortsætter med at følge udviklingen af Covid-19 og at tage afbødende handlinger, skriver FLSmidth i meddelelsen.

Når situationen i markedet har stabiliseret sig, fortæller FLSmidth, at selskabet vil tage et nyt kig på finanserne og på mulighederne for at belønne aktionærerne.

Artiklens emner
FLSmidth