Erhverv

Overblik: Coronavirus ændrer mange selskabers forventninger - sådan ser de nu ud

Flere selskaber har suspenderet, nedjusteret eller helt undladt at komme med forventninger til 2020 på grund af udbruddet af coronavirus.

Tirsdag meddelte Ørsted-topchef Henrik Poulsen, at virksomheden fastholder sine forventninger for 2020, hvilket står i konstrast til, hvad mange andre C25-selskaber har gjort. 
Foto: Stine Jacobsen/Scanpix/Reuters

Mandag aften meldte FLS og Topdanmark sig i koret blandt selskaberne, der ændrer forventninger. Og omkring halvdelen af selskaberne i C25 har nu ændret synet på 2020 i forbindelse med virusset. Og tirsdag aften suspenderede Rockwool også forventningerne.

Her er et overblik over, hvilke selskaber det drejer sig om:

Disse selskaber suspenderer forventningerne:

  • Skjern Bank suspenderer forventningerne til 2020.
  • Isoleringskoncernen Rockwool suspenderer forventningerne til 2020, men fastholder planerne om aktietilbagekøb og udbetaling af udbytte til april.
  • H+H suspenderer forventningerne til det igangværende år.
  • Den Jyske Sparekasse suspenderer forventningerne til 2020. Sparekassen venter at kunne give en opdatering på forventningerne til året i forbindelse med kvartalsrapporten den 15. maj.
  • Gyldendal suspenderer forventningerne til 2020 og udbetaler heller ikke udbytte.
  • FLSmidth suspenderer sine forventninger til regnskabsåret 2020, ligesom planerne om at udbetale udbytte for 2019 er trukket tilbage.
  • Topdanmark suspenderer forventningerne til regnskabsåret 2020, og samtidig foreslås det, at halvdelen af det planlagte udbytte for 2019 udbetales, mens den anden halvdel på 8,50 kr. per aktie udskydes til efter, at situationen er "normaliseret".
  • Nykredit-koncernen suspenderer sine forventninger til 2020. Samtidig er det planen at foreslå en udskydelse af det planlagte udbytte
  • Lån & Spar suspenderer resultatforventningerne til 2020.
  • Djurslands Bank suspenderer forventningerne og regner med opdateret forventning i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsrapporten den 8. maj.
  • Salling Bank suspenderer forventningerne. Banken venter at komme med nyt i forbindelse med kvartalsrapporten den 13. maj.
  • Jutlander Bank suspenderer forventningerne til 2020. Banken venter nyt i forbindelse med regnskab den 18. maj.
  • Kreditbanken suspenderer forventningerne til 2020.
  • Parken Sport & Entertainment rammes af nedlukningen i Danmark og suspenderer derfor forventningerne til resultatet for 2020.
  • Greenmobility suspenderer forventningerne for 2020.
  • Fynske Bank suspenderer forventningerne til 2020.
  • Banknordik suspenderer forventningerne til 2020.
  • Svejsemaskinefabrikken Migatronic suspenderer den hidtidige udmelding om omsætningsniveauet og resultatet samt også udbyttebetalingen for 2019.
  • Nordfyns Bank suspenderer forventningerne til 2020. Selskabet venter at komme med en opdatering med kvartalsrapporten 30. april 2020.
  • Serviceselskabet ISS suspenderer sine forventninger til 2020 og dropper det foreslåede udbytte på 7,70 kr.
  • Royal Unibrew suspenderer sine forventninger til regnskabsåret 2020 og sløjfer sit program for aktietilbagekøb.
  • Spar Nord suspenderer de finansielle forventninger for 2020.
  • Nilfisk suspenderer de finansielle forventninger til 2020.
  • Matas suspenderer sine forventninger til regnskabsåret 2019/20.
  • DFDS suspenderer forventningerne til 2020 og foreslår at slå en streg over udbyttet til aktionærerne.
  • North Media suspenderer selskabets finansielle forventninger til 2020 og udbyttebetaling for 2019.
  • Sparekassen Sjælland-Fyn suspenderer forventningerne til 2020 samt udbyttebetalingen i 2021.
  • Agat Ejendomme suspenderer sin prognose. 
  • Sydbank suspenderer forventningerne og indstiller sit aktietilbagekøbsprogram.
  • Proteseproducenten Össur suspenderer aktietilbagekøb midlertidigt og trækker forventningerne for 2020 tilbage. 
  • DSV Panalpina trækker forventningerne til 2020 tilbage og suspenderer midlertidigt sit aktietilbagekøbsprogram.
  • Danske Bank venter nu, at 2020-resultatet vil blive lavere end hidtil antaget og suspenderer derfor forventninger til året. 
  • Demant suspenderer og tilbagetrækker sine forventninger til 2020. Samtidig stopper selskabet sit aktietilbagekøb. 
  • Vestjysk Bank suspenderer forventingerne til 2020. 

Disse selskaber nedjusterer eller nedpræciserer forventningerne:

  • Ringkjøbing Landbobank nedjusterer forventningerne.
  • Maersk Drilling nedjusterer sine forventninger til 2020.
  • Dantax nedjusterer forventningerne til årets resultat.
  • Coloplast nedjusterer sine forventninger til regnskabsåret 2019/20.
  • Grønlandsbanken nedpræciserer sine forventninger til resultatet før skat i 2020 og sløjfer forslaget om udbyttebetaling på 30 kr. per aktie til 0 kr. per aktie.
  • Bang & Olufsen skærer i forventningerne til 2019/20.
  • Danske Andelskassers Bank udvider spændet i nedadgående retning til resultatet før skat.
  • Alm. Brand-koncernen udvider spændet for forventningerne i nedadgående retning grundet tab på investeringsaktiver i Forsikring.

Disse selskaber trækker forventninger tilbage, sløjfer eller udskyder forventningerne:

  • Prime Office giver ikke forventninger til 2020.
  • Columbus oplyser i forbindelse med sit årsregnskab for 2019, at det ikke er muligt at give en prognose for 2020 på nuværende tidspunkt.
  • Nordic Shipholding undlader at komme med forventninger til 2020 i regnskabet for 2019.
  • Mærsk sløjfer forventningerne til driftsoverskuddet (EBITDA) i 2020. Selskabet fastholder de øvrige forventninger for året.
  • Scandinavian Tobacco Group har også trukket forventningerne til hele 2020 tilbage.
  • Simcorp trækker forventningerne tilbage for 2020.
  • Jyske Bank sløjfer forventningerne til 2020.
  • Københavns Lufthavne oplyser, at det ikke muligt at give en forventning for omsætning, resultat før skat og samlede investeringer.
  • Pandora trækker forventningerne til 2020 tilbage. I samme omgang sættes aktietilbagekøb på pause.
  • Tivoli oplyser, at det ikke er muligt at give en prognose for 2020 på nuværende tidspunkt.
  • Ejendomsselskabet Jeudan lægger nu forventningerne til 2020 i skuffen og dropper udbytte.

Disse virksomheder fastholder forventningerne:

  • Ørsted fastholder forventningerne til 2020, da selskabet ser sin forretningsmodel robust - også i denne situation.
BRANCHENYT
Læs også