Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Over 10.000 virksomheder har søgt om lønkompensation

På tre døgn har lidt over 10.000 virksomheder søgt om lønkompensation hos staten til deres medarbejdere.

Corona rammer verden
På et pressemøde præsenterede bl.a. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) muligheden for lønkompensation, som flere tusinde virksomheder allerede har benyttet sig af. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ordningen, hvor virksomheder kunne søge om lønkompensation til deres medarbejdere, har mange virksomheder valgt at benytte sig af.

På tre døgn har over 10.000 virksomheder søgt om lønkompensation hos Erhversstyrelsen.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Virksomheder kan søge lønkompensation hos staten, så de kan sende medarbejdere hjem med fuld løn for at undgå fyringer.

Siden ordningen åbnede onsdag har der været 24.106 besøgende på virksomhedsguidens vejledning om lønkompensation.

- Jeg er meget glad for, at vi så hurtigt runder en milepæl, og 10.000 virksomheder har grebet muligheden for at holde på medarbejderne, fordi det er med til at undgå i titusindvis af fyringer, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i meddelelsen.

- Det er et hårdt slag, hvis man mister jobbet, der handler om mere end økonomi. Det handler også om at have noget at stå op til og være en del af et fællesskab, siger han.

Det første døgn havde omkring 5000 virksomheder søgt lønkompensation. Kompensationsordningen gælder fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også