Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Svensk medie: H&M hjemsender titusindvis af ansatte

H&M vil i forbindelse med sin kvartalsrapport offentliggøre en strategi, som involverer hjemsendelsen af tusinder af medarbejdere, skriver Dagens Industri.

Corona rammer verden
Det vides endnu ikke, hvordan danske H&M-butikker påvirkes af beslutningen. Arkivfoto: Mark Lennihan/Polfoto

Modebranchen verden over er hårdt ramt økonomisk af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med udbruddet af coronavirus – og heller ikke et af verdens største tøjfirmaer ser ud til at gå fri.

Den svenske avis Dagens Industri erfarer, at H&M vil sende titusindvis af medarbejdere midlertidigt hjem uden løn og andre på nedsat tid som følge af coronakrisen.

Omtrent halvdelen af de ansatte, som besidder ”centrale funktioner” i modekoncernen, vil ifølge mediet blive permitteret – et udtryk for midlertidig hjemsendelse, som bruges i bl.a. Sverige og Norge.

Det sker som led i en større spareplan, som H&M vil offentliggøre fredag i forbindelse med selskabets kvartalsrapport. Til Dagens Industri udtaler modekoncernens kommunikationsdirektør Kristina Stenvinkel:

»Spredningen af Covid-19 har skabt en ekstraordinær situation, og H&M-gruppen er nødsaget til at lave flere svære beslutninger. Vi ser på samtlige dele af vores virksomhed, hvilket inkluderer de ansatte.«

»Vi har indgået en dialog med medarbejdere om nedsat arbejdstid, hvilket er blevet iværksat og omhandler titusindvis af medarbejdere globalt. Det gælder også centrale funktioner. Vi kan ikke kommentere yderligere.«

De fleste medarbejdere, som vil blive berørt af den svenske modegigants strategi, vil ifølge Dagens Industri være i Sverige, mens det endnu ikke vides, hvorvidt beslutningen for indflydelse på ansatte i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også