Erhverv

Coronatjek i kloakken kan afsløre epidemiens udbredelse

Hollandske forskere har påvist coronavirus i kloakker, hvor der endnu ikke var registreret smittede. Metoden kan bruges til at advare, når næste bølge rammer.

Artiklens øverste billede
Den hollandske kloakmetode kan bruges til at advare, når næste coronabølge rammer, skriver Ingeniøren. Arkivfoto: Per Rasmussen

Den 5. marts udtog forskere fra KWR Water Research Institute i Holland spildevandsprøver i byen Amersfoort nær Utrecht. På det tidspunkt var der ikke registreret coronasmittede i byen, men en gentest af prøven viste RNA fra coronavirus, skriver Ingeniøren.

Forskerne testede efter flere forskellige gener fra virusens DNA for at sikre sig, at virussen virkelig er til stede. Over tre omgange i løbet af 10 dage testede forskerne vandet og kunne konstatere, at de samme genfragmenter dukkede op igen - endda med endnu større tydelighed.

Forskerne understreger, at der endnu er tale om foreløbige resultater, for der findes ikke en standardiseret metode til at teste for coronavirus i spildevand. Man har dog tidligere brugt samme metode til at lede efter andre typer vira - eksempelvis polio - i spildevand, så forskerne forventer, at deres resultater holder. Derfor foreslår de, at man bruger metoden til at måle, hvor udbredt virussen er - og desuden videreudvikler metoden, så man også kan måle, hvor meget vira, der er tilstede.

I Danmark har DTU og AAU faktisk allerede været i gang med lignende undersøgelser siden midten af februar, fortæller professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet til Ingeniøren:

»I midten af februar begyndte vi at skrive rundt til vores kontakter for at få dem til at udtage og gemme prøver af spildevandet - både i Danmark og andre lande.«

Men efter at statsministeren beordrede den offentlige sektor lukket ned den 11. marts, blev forskerne sendt hjem, og de kunne heller ikke få prøverne leveret fra forsyningsselskaberne. Nu er prøverne begyndt at blive leveret til Lyngby, men forskerne har været underlagt et forbud mod at købe de reagenser, de skal bruge til at analysere prøverne, fordi de samme reagenser bruges af hospitaler og laboratorier, som analyserer coronatests fra befolkningen. Derfor er der endnu ikke lavet analyser af prøverne. Men nu går forskerne i gang.

»Vi har kategoriseret vores forskning som kritisk vigtig, så vi starter op igen,« siger Frank Aarestrup.

Udover at lave simple analyser af, om der er spor af coronavirus i prøverne, vil DTU-forskerne også forsøge at opgøre mængden af vira i prøverne, så man kan få en ide om, hvor mange der er smittede i de enkelte kloakoplande. Han er meget spændt på både de danske resultater og resultaterne fra andre lande.

»I dag er det jo umuligt at sammenligne både mellem lande og over tid, fordi teststrategierne er forskellige og skifter over tid. Derfor kan man reelt ikke sige meget om udbredelsen af virussen. Men det kan vi ved at teste i spildevand. For vi formoder, at folks brug af toiletter hverken stopper eller ændres markant, selvom der selvfølgelig er flere, der er hjemme nu, og færre der er på arbejde.«

Udover at give en ide om udbredelsen nu, kan metoden også bruges til at give en tidlig indikation på en eventuel anden bølge. DTU-forskerne forventer at have de første resultater klar i næste uge, og hvis det ser lovende ud, vil de sammen med AAU forsøge at afprøve det på tværs af Danmark.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.