Erhverv

Norsk rederi-milliardær er død

Arne Wilhelmsen, der tidligt så potentialet i krydstogtturismen, blev 90 år gammel.

Artiklens øverste billede
Royal Caribbean Cruises har 61 krydstogtskibe og sejler til alle verdens syv kontinenter. AP Photo/Desmond Boylan, File

Manden bag et af verdens største krydstogtrederier er død 90 år gammel.

Det drejer sig om den norske milliardær Arne Wilhelmsen, der i 1968 var med til at stifte Royal Caribbean Cruises. Lørdag sov han stille ind, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Den 90-årige erhvervsmand var i mere end tre årtier en del af ledelsen i Royal Caribbean Cruises. I 2003 gik han på pension, hvorefter hans ene søn, Alex Wilhelmsen, trådte ind i bestyrelsen.

I samme ombæring overdrog Arne Wilhelmsen næsten hele sit ejerskab af krydstogtkoncernen til sine tre sønner.

»I årtier var Arne en stabil tilstedeværelse og en kilde til visdom i vores bestyrelse. Vi hylder ham, og vores tanker går til hans familie,« siger Richard Fain, direktør og formand i Royal Caribbean Cruises, i fondsbørsmeddelelsen.

Dødsårsagen fremgår ikke, men det er kendt, at Arne Wilhelmsen har været syg i en længere periode.

Royal Caribbean Cruises har 61 krydstogtskibe og sejler til alle verdens syv kontinenter. Det har gennem en lang årrække været en god forretning for Arne Wilhelmsen og hans familie, der indtil for et år siden havde en anslået formue på 23 mia. kr.

På få uger har coronakrisen imidlertid sat en brat stopper for krydstogtindustrien og fået aktien i Royal Caribbean Cruises til at styrtdykke.

Wilhelmsen-familien har derfor nu ifølge Forbes en anslået formue på 13 mia. kr.

Royal Caribbean Cruises er bl.a. kendt for at eje verdens største krydstogtskib, Symphony of the Seas.

Skibet er 362 meter langt, og det har en højde på 72 m. Prisen er på knap 10 mia. kr.

I alt er der 18 etager, som fra top til bund har samme højde som Det Skæve Tårn i Pisa.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.