Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ecco frygter, at coronakrisen sluger en stor del af milliard-overskuddet

Den danske skokoncern Ecco med salg i 101 lande kæmper som andre i modebranchen med coronakrisen. Salget styrtdykker og presser likviditeten. Familieselskabet har dog et kapitalberedskab klar.

Corona rammer verden
Sønderjyske Ecco Sko A/S har globalt salg i 101 lande rundt om på kloden. Arkivfoto: Tobias Nørgaard Pedersen.

Den familieejede skokoncern Ecco krydser fingre for, at 2020 i bedste fald ender uden underskud. Coronakrisen har de seneste måneder vendt op og ned på alt i selskabet, som ellers kom ud af 2019 med et overskud på 1,5 mia. kr.

Ecco, der har salg i 101 lande – både gennem 2.250 egne butikker og 14.000 andre salgssteder – har netop præsenteret regnskab for 2019. Det viser en indtjening på niveau med året før samt en vækst i omsætningen på 4 pct. til 10,2 mia. kr.

Den igangværende krise rundt om på kloden præger dog lige nu Ecco. Helt på samme måde som i andre store danske selskaber inden for mode og detailhandel.

Selskabet
  • Ecco er en dansk skoproducent med hovedsæde i Sønderjylland samt produktion og aktiviteter i en lang række lande.
  • Familiejet koncern stiftet i 1963 i Bredebro af Karl Toosbuy.
  • Hans datter, Hanni Toosbuy Kasprzak, er i dag bestyrelsesformand.
  • Har salg i 101 lande og 2.250 egne butikker rundt om på kloden.

Ecco blev ramt af krisen i Kina i årets første måneder, og den er siden fortsat til markederne i Europa, USA og Rusland.

Adm. direktør Steen Borgholm fastslår, at Ecco trods det kom ud af 1. kvartal samlet med et overskud – uden at han vil definere det eller dykket i den samlede omsætning indtil nu i 2020.

Det ligger dog fast, at en lang række af Eccos egne butikker på markederne samt engroskunderne er lukkede.

»Vi stræber helt klart efter sorte tal på bundlinjen for 2020. Men vi har store dele af distributionen lukket, så vi må også være realister. En 20 pct. nedgang i salget kan vi nok håndtere, men bliver det 30 pct., er det anderledes. Kun få virksomheder kan komme ud med af sådan et dyk med sorte tal,« siger Steen Borgholm. Han fortsætter:

»Det hele er usikkert lige nu. Men det afgørende er, at vi ikke foretager os noget, som gør permanent skade på evnen til at udvikle selskabet på den anden side.«

Coronakrisen er for mange selskaber især inden for mode også blevet en likviditetskrise, da salget er stoppet og omkostningerne fortsat. Eksempelvis har den danske modegigant Bestseller oplyst, at marts alene kostede koncernen 2,5 mia. kr. Ejeren bag, Anders Holch Povlsen, har derfor sammen med sine banker og fra egne aktiver måttet skaffe op mod 7,5 mia. kr. i nyt kapitalberedskab. Det skal bringe Bestseller gennem foråret og sommeren.

I modsætning til de store danske modeselskaber har Ecco egen produktion af både sko og læder på koncernens fabrikker især i Asien, så det stiller den lidt anderledes. Samtidig understreger Steen Borgholm, at Ecco har en stærk økonomisk position og var gældfri ved indgangen til året.

Skokoncernen har dog alligevel også lagt en kriseplan med bl.a. et øget kapitalberedskab.

»Vi har altid haft en god dialog med vores hovedbanker og har selvfølgelig sat et coronaberedskab ind for det finansielle. Vi er i en situation med en pludselig opbremsning i salgsindtægterne, så det påvirker likviditeten. Halvdelen af vores egne butikker er aktuelt lukkede, og engroskunderne har svært ved at betale. Den situation skal vi håndtere gennem sommeren. April og maj bliver hårde måneder,« mener Steen Borgholm.

Årsregnskab:

Ecco Sko A/S (mio. euro)20192018
Omsætning1.3591.309
Resultat før skat196201
Årsresultat148149
Egenkapital649617
Antal ansatte21.36421.271
BRANCHENYT
Læs også