Erhverv

To unge venner fik en god idé: Nu har de 700 mio. kr. hver

De to iværksættere bag Better Collective stormer mod milliardær-status.

Artiklens øverste billede
Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussen er blevet ledende figurer inden for online betting. Foto: PR.

Det begyndte som et fritidsprojekt for to gymnasievenner fra Viborg. Nu er det en stor, børsnoteret virksomhed, der har indbragt trecifrede millionbeløb - og gjort de to stiftere særdeles formuende.

Faktisk er gymnasievennerne Jesper Søgard og Christian Dam Kirk Rasmussen på vej mod milliardær-status, viser nye regnskaber fra deres private holdingselskaber.

Og det skyldes alt sammen den gode idé, de fik i 2004.

Her stiftede de virksomheden Better Collective, der lever af at sende tips til onlinegamblere. Egentlig var det bare et hobbyprojekt ved siden af studierne, men i 2009 blev det til et fuldtidsjob - og så stak eventyret af.

Millionoverskuddene i virksomheden voksede og voksede, og i 2018 landede vennerne den helt store jackpot, da de børsnoterede Better Collective.

Børsnoteringen betød, at Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussen hver især kunne bogføre et overskud på 474 mio. kr. i deres holdingselskaber.

Nu har de lagt lidt over 200 mio. kr. til formuen, viser nye regnskaber for 2019. Både Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussen har nu værdipapirer for over 700 mio. kr.

Better Collective er et såkaldt affiliate bureau, der ejer en masse websites med spiltips og indhold, der linker ind til spiludbydere. Når Better Collective skaffer nye kunder til en udbyder, får selskabet en del af den omsætning, som kunderne generer.

Den forretningsidé har vist sig særdeles holdbar. I fjor omsatte Better Collective for over 500 mio. kr. og tjente lidt over 100 mio. kr. efter skat.

»Vi har haft et 2019, hvor vi har ydet på alle parametre, hvilket vi er meget tilfredse med. Samtidig peger det i retning af, at vi har et godt afsæt i forhold til fremtidig vækst,« sagde direktør Jesper Søgaard i den forbindelse.

Udsigterne til endnu et vækstår er imidlertid blevet kraftigt forringet af coronapandemien, som har ført til aflysninger af en lang række store sportsbegivenheder, heriblandt EM i fodbold.

Det kommer formentlig til at smitte af på Better Collective.

Den danske bettingplatform har hovedsæde i København og kontorer i ni lande med over 400 ansatte sammenlagt.

Gennem de senere år har Better Collective købt en række lignende selskaber - heriblandt de to e-sportsplatforme HLTV.org og dust2.dk, er blandt de mest populære Counter Strike-platforme.

Better Collective betalte op mod 257 mio. kr. for de to platforme - og gjorde dermed de to stiftere Martin Rosenbæk og Per Lambæk til mangemillionærer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.