Erhverv

"Verdens mest forhadte mand" vil ud af fængsel for at lave vaccine og undgå sygdom

Martin Shkreli vil gerne have forkortet sin dom på syv års fængsel. Han har mere end tre år tilbage af dommen.

Artiklens øverste billede
Martin Shkreli bliver her anholdt af politiet tilbage i december 2015, mistænkt for økonomisk kriminalitet. Foto: Craig Ruttle/AP

Martin Shkreli, der er blevet kendt som ”verdens mest forhadte mand”, har tidligere forsøgt at slippe tidligere ud af fængsel. Nu prøver han igen.

Martin Shkreli, der er blevet idømt en fængselsdom på syv år for svindel med værdipapirer, har anmodet en amerikansk domstol om at få omdannet de resterende 41 måneder af fængselsdommen til afsoning i hjemmet. Det skriver det amerikanske medie CNBC.

På den måde kan han arbejde på en vaccine mod coronavirus og samtidig undgå selv at blive smittet, lyder det ifølge det amerikanske medie i anmodningen.

Af anmodningen fremgår det, at Martin Shkreli allerede har bedt inspektøren i det fængsel, hvor han afsoner, om at blive løsladt før tid. Dette blev dog afvist.

I anmodningen til domstolen lyder det fra Martin Shkrelis advokater, at han er udsat over for den nye coronavirus, da han lider af allergi og astma.

»Det er sandsynligt, at han snart vil blive eksponeret over for virussen og potentielt blive kritisk syg eller dø,« lyder det.

Martin Shkreli blev kendt i offentligheden, da han i 2015 som chef for sit medicinalfirma, der dengang hed Turing Pharmaceuticals, købte rettighederne til Daraprim.

Midlet bliver bl.a. brugt til at behandle gravide og børn med HIV. Nærmest fra den ene dag til den anden hævede Martin Shkreli prisen på lægemidlet med 5.000 pct. Det skabte et ramaskrig, fordi tusindvis af patienter pludselig ikke havde råd til præparatet, og det gjorde Martin Shkreli til ”verdens mest forhadte mand.”

Det er ikke på grund af prisstigningen, at den udskældte Martin Shkreli sidder indespærret. Han blev i 2017 idømt syv års fængsel for svindel med værdipapirer.

Ifølge dommen løj han for sine investorer om værdien af den kapitalfond, han drev, og brugte investorernes penge til noget helt andet end aftalt. Udover fængsel blev Martin Shkreli dømt til at afgive kontanter, ejerandele i medicinalselskabet, to sjældne musikalbums og et Picasso-maleri til en samlet værdi af 45 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.