Erhverv

Uffe Jakobsen har sendt 170 hjem med løn - gruer dog for åbningen af spisebranchen

Uffe Jakobsen har en række restauranter og caféer i Aarhus. Han er spændt på, hvad der sker, når restaurationsbranchen engang får lov at åbne.

Artiklens øverste billede
Uffe Jakobsen ejer seks restaurationer ved åen i Aarhus. Men han frygter for branchens genåbning. Foto: Ida Munch

Det er svært at gå en tur ved åen i den centrale del af Aarhus uden at støde på en restaurant eller café ejet af Uffe Jakobsen og hustruen Inge Jakobsen.

De driver otte restaurationer i byen, hvoraf de seks befinder sig ved åen.

Men selvom forårsvejret viser sig fra sin fineste side, er der lige nu fuldstændigt tomt i Uffe Jakobsens restaurationslokaler. Coronakrisen har sendt 170 af hans ansatte hjem med lønkompensation, og nu venter den tidligere AGF-spiller blot på, hvornår og hvordan han igen kan åbne.

»Jeg frygter for, hvilke retningslinjer der kommer for vores branche. Hvis den anbefalede afstand på to meter fastholdes, vil det reducere vores kapacitet med omkring 50 pct. Det fjerner udover omsætningen også meget af charmen. Det kan også være, at vi kun får lov at lave udeservering, og hvad nu hvis det så står ned i stænger i hele maj, som det gjorde sidste år? Så vil det uden tvivl være mere fornuftigt og mindre skadeligt at holde lukket med et kalkuleret tab og støtte fra hjælpepakkerne,« siger Uffe Jakobsen.

Der har været tale om at åbne for restauranter og caféer efter den 10. maj. Uffe Jakobsen håber i god tid at kende vilkårene for restaurationsbranchens genåbning.

Torsdag kunne statsminister Mette Frederiksen (S) dog fortælle, at en udmelding omkring anden fase af Danmarks genåbning først vil ske lige op til den 10. maj.

»Det er vigtigt, at alt er gennemtænkt, inden vores branche genåbner. For i vores branche er der små marginer og ikke plads til meget udsving. Vi ved heller ikke, hvordan folk reagerer, når vi åbner. Er de angste, eller glæder mange sig til at komme på restaurant? Vi kommer i hvert fald til at bruge lang tid på at komme op i gear, og derfor er der brug for mere støtte til branchen. Det får fatale følger, hvis det ikke sker. Vi vil se et hav af lukninger og konkurser, hvis ikke en god støttepakke holder hånden under restaurationsbranchen i den gradvise åbning,« siger Uffe Jakobsen.

Uffe Jakobsen var engang professionel fodboldspiller og spillede en overgang i AGF, hvor han nu sidder i bestyrelsen. Foto: Viggo Landau

»Men sådan kommer det naturligvis ikke til at blive. Vi skal være glade, hvis der kommer sorte tal på bundlinjen. Heldigvis er vi blevet fornuftigt polstret de seneste år, så vi kan modstå bump på vejen. Det her bump er dog et af de mere alvorlige, for vi har ingen indtjening lige nu, og det varer meget lang tid, inden der er normal indtjening igen,« siger Uffe Jakobsen.

I begyndelsen af 1990’erne stoppede Uffe Jakobsen sin fodboldkarriere efter en drilsk skade i sit venstre baglår, en række operationer og flere desperate forsøg på et comeback til fodboldbanen.

Så han skulle finde noget andet at lave, og hele stemningen omkring restaurationsbranchen tændte ham. Det var en branche med puls, og man kunne se, når kunderne var glade.

Han slog derfor til, da han sammen med hustruen Inge, som han mødte nogle år efter skaden, fik chancen for at få lokaler ved den netop fritlagte å i centrum af Aarhus i 1995.

Han havde smittet hende med sin begejstring for restaurationsbranchen, og de havde undersøgt stedet ved åen og var sikre på, at det var det helt rigtige. Et år senere åbnede Café Viggo som den første af sin slags ved åen. Caféen blev ifølge Uffe Jakobsen en succes fra begyndelsen.

Siden er en række andre restauranter kommet til.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.