Erhverv

Lande vil ophæve EU-ret til refundering af aflyste rejser

Artiklens øverste billede
"Den danske regering har en skepsis i forhold til dette. Vi lytter selvfølgelig altid til de andre lande, men vi har en skepsis af to årsager", siger transportminister Benny Engelbrecht. Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt

Rejse- og flyselskaber lider voldsomt under de restriktioner, der er sat i værk for at bremse viruspandemien, og store medlemslande lægger nu pres på EU for at fritage selskaber fra at refundere billetter for aflyste rejser.

I stedet for at betale penge tilbage skal de kunne nøjes med at udstede vouchers til senere rejsebrug. Det bekymrer Danmark og andre nordiske lande.

Sagen skal drøftes på et videomøde onsdag mellem EU-landene, hvor transportminister Benny Engelbrecht (S) deltager.

- Den danske regering har en skepsis i forhold til dette. Vi lytter selvfølgelig altid til de andre lande, men vi har en skepsis af to årsager, siger han.

Dels er regeringen bekymret over at fratage passagerne rettigheder. Dels kan det ifølge ministeren vise sig, at forslaget, der skal sikre likviditet hos de hårdt pressede selskaber, kan ende med at give bagslag.

Engelbrecht peger på, at det for det første kan skade tilliden til rejse- og flyselskaberne.

For det andet kan det ende med, at de alligevel skal betale disse beløb tilbage senere, hvis det viser sig, at disse vouchers udløber, inden rejserestriktionerne er ophævet.

- Det kan vise sig at være en ulempe på den lange bane. Så bliver det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, siger Engelbrecht.

Han har sammen med Finland, Sverige og EØS-landet Norge sendt et bekymret brev til EU-Kommissionen.

Forslaget, der vil forringe rettighederne, kommer fra Holland. Holland har ifølge Engelbrecht dog støtte fra store lande som Tyskland og Frankrig.

Desuden har flere andre EU-lande ifølge Den Europæiske Forbrugerorganisation allerede i strid med EU-reglerne suspenderet retten til refundering.

Det kan føre til en traktatbrudsprocedure i EU. EU-Kommissionen er i dialog med disse lande, siger næstformand Vera Jourova onsdag til Ritzau.

Kommissionen overvejer dog samtidig at fremsætte et konkret forslag om at ændre reglerne.

- Kommissærerne Didier Reynders og Adina Valean arbejder på en europæisk løsning, som måske - måske ikke - resulterer i et lovforslag.

- Debatten er fortsat i gang, så jeg kan ikke give dig den endelige beslutning her, siger Jourova.

Hun kalder det et "meget følsomt emne", som kræver en grundig diskussion.

Målet er ifølge Vera Jourova at finde den rette balance mellem at bevare en høj beskyttelse af forbrugerne, som "EU er kendt for", og på samme tid at "løse problemet med likviditet" i rejsebranchen.

Skal EU-reglerne ændres, kræver det, at medlemslandene og EU-Parlamentet kan blive enige i forhandlinger. Parlamentet er ofte meget optaget af passagerrettigheder.

Men det vides endnu ikke, om et muligt forslag fra EU-Kommissionen lægger op til en suspendering af reglerne - eller en permanent ændring.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.