Erhverv

Coronasmitte har sikret dansk transportkæmpe en helt særlig aftale

DSV Panalpina har landet en aftale med Rigspolitiet om transport af kritiske værnemidler fra bl.a. Kina. Aftalen er på et trecifret millionbeløb.

Artiklens øverste billede
DSV Panalpina har netop bebudet en sparerunde, der bl.a. betyder 3.000 fyringer i den danske transportkæmpe. Foto: DSV.

Coronakrisen kradser mange steder i dansk erhvervsliv. Men den åbner også nye døre.

Det viser et såkaldt aktstykke, som Finansministeriet netop har offentliggjort, der gør status over de merbevillinger, som Finansministeriet har godkendt i kampen mod covid-19.

DSV chartrer inden for aftalen op til 18 eksklusive flyvninger mellem Kina og Danmark i perioden, og aftalen indebærer samtidig mulighed for at benytte andre transportløsninger i resten af verden.

Uddrag af aktstykke fra Finansministeriet.

Af aktstykket, som viser en samlet ekstraregning for perioden 27. marts til 28. april på 277 mio. kr., fremgår det, at den største ekstraudgift skyldes en aftale mellem Rigspolitiet og DSV Panalpina om »sikker transport af værnemidler« til en værdi af 167,0 mio. kr.

Aftalen betyder, at DSV Panalpina frem til den 3. juni 2020 skal bistå Rigspolitiet med at få fragtet kritiske værnemidler til Danmark fra bl.a. Kina.

»DSV chartrer inden for aftalen op til 18 eksklusive flyvninger mellem Kina og Danmark i perioden, og aftalen indebærer samtidig mulighed for at benytte andre transportløsninger i resten af verden,« fremgår det af aktstykket, som er sendt til orientering til Folketingets finansudvalg.

De nærmere detaljer i aftalen fremgår ikke, men den trecifrede millionaftale vidner om, at DSV Panalpinas finansdirektør, Jens H. Lund, har ret, når han siger, at coronakrisen også er en mulighed.

»Det her er en kæmpe disrupter, og det skal vi se som en mulighed. Vi skal have kæmpe respekt for det, og vi skal arbejde med kunderne og lave risk management i forhold til, om de kan betale deres regninger, og hvor meget vi skal investere i forskellige områder. Men vi skal også se ind i det her og sige: ”Hvad er det for nye tendenser og nye muligheder, der opstår”,« udtaler Jens H. Lund til Finans i forbindelse med offentliggørelsen af DSV Panalpina-regnskabet for 1. kvartal.

Regnskabet viser, at selv om omsætningen år til år er steget markant fra 20,0 mia. kr. til 27,3 mia. kr. efter sidste års opkøb af Panalpina, er driftsindtjeningen kun gået marginalt frem til 1,6 mia. kr.

Som følge af coronakrisen har transportkæmpen nu bebudet fyring af 3.000 ansatte i jagten på årlige besparelser på 1,4 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.