Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Bekymringen om brexit er næsten forduftet

Coronavirus er den største bekymring blandt de europæiske virksomheder, når det kommer til, hvad der påvirker indtjeningen mest negativt. Men mere overraskende kommer brexit ind på en sidsteplads.

Corona rammer verden
Coronakrisens indtog i Europa har skubbet alle andre bekymringer for virksomhederne ned ad rangstigen. Næsten ingen virksomheder bekymrer sig lige nu om, hvad brexit kommer til at betyde for økonomien. Foto: Hannah McKay/Reuters

Halvdelen af de store europæiske virksomheder i Stoxx 600-indekset har aflagt regnskab for første kvartal, og ifølge udmeldingerne fra selskaberne, så er der én begivenhed, der er røget helt i baggrunden. Brexit.

Storbritanniens exit fra EU var ellers sidste år en af de helt store usikkerhedsfaktorer for de europæiske virksomheder sammen med handelskonflikten mellem USA og Kina. Men den bekymring er forduftet i takt med coronakrisens indtog.

Bank of America har indsamlet data fra selskabernes regnskaber om, hvilke faktorer, der har påvirket indtjeningen mest negativt i første kvartal. Samt hvad de forventer, vil skabe mest negativ påvirkning hele året.

Ikke overraskende kommer coronavirusset ind på en klar førsteplads. Derefter kommer faldende efterspørgsel, som også hænger sammen med den efterfølgende nedlukning af økonomierne pga. coronakrisen.

Men blot to selskaber ud af i alt 279 siger, at brexit har en negativ indflydelse på indtjeningen.

Også negativ påvirkning fra valutarisici og stigende omkostninger til fragt rammer selskabernes indtjening.

Regnskaberne fra de europæiske Stoxx 600-virksomheder viser i øvrigt, at indtjeningen generelt er faldet 32 pct. i første kvartal målt i annualiserede tal. Værst står det til i forbrugs- og serviceindustrien, men også olie- og gasindustrien er hårdt ramt.

BRANCHENYT
Læs også