Yderligere to Stadil-selskaber er erklæret konkurs
Direktøren for Christian Stadils shippingaktiviteter forsikrer, at virksomheden er i god gænge, efter at to selskaber er blevet erklæret konkurs ved Retten i Odense.
Yderligere to selskaber i den kendte erhvervsmand Christian Stadils Thornico-koncern er blevet erklæret konkurs, efter at de ikke kunne betale deres gæld.
Selskaberne, Thorco Isadora ApS og Thorco Isabella ApS, ejer to fragtskibe af samme navn, og selskaberne blev erklæret konkurs ved skifteretten i Odense den 30. april 2020, fremgår det af Statstidende.


