Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Tilgodebeviser for aflyste rejser møder kritik

I støttepakken til rejsebranchen indgår, at rejseselskaberne kan tilbyde kunderne tilgodebeviser for at undgå pludselige tab af likvider. Forbrugerrådet synes dog ikke om idéen og mener desuden, at det kan skade rejsebranchen på den lange bane.

Corona rammer verden
Erhvervsminister Simon Kollerup i midten holdt tirsdag pressemøde i Erhvervsministeriet om en hjælpepakke til rejsebranchen. Med på billedet er desuden Venstres Torsten Schack Pedersen og Konservative Folkepartis Mona Juul, som støttede den brede aftale. Foto: Jens Dresling

Efter længere tids råb om hjælp fra rejsebranchen præsenterede regeringen tirsdag med bred opbakning fra hele Folketinget en ny hjælpepakke.

Den vedtagne plan indebærer, at rejsebranchen får et tilskud på 600 mio. kr. Samtidig polstres Rejsegarantifonden med 125 mio. kr.

Med i løsningen er desuden, at rejsebureauernes, hvis en pakkerejse aflyses, kan tilbyde kunderne en såkaldt voucher - eller tilgodebevis - i stedet for refundering af rejsens pris.

Ifølge aftalen kan selskaberne udstede vouchers, der gælder halvandet år. Hvis de ikke bliver indløst, kan kunden forlange pengene tilbage efter et år.

Det er dog et element af aftalen, som Forbrugerrådet Tænk på kundernes vegne stiller sig skeptisk overfor.

»Vi har hele tiden ment, at det er fint nok at gøre tilgodebeviser attraktive for kunden, men det skal være frivilligt. Vi synes også, at rejsebranchen skal hjælpes. De får statshjælp, men de skal ikke også have forbrugernes penge i form af vouchers, som man lidt kan anse som et rentefrit lån,« siger Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver inden for transport og miljø hos Forbrugerrådet Tænk.

Det element af aftalen skal dog først endeligt godkendes af EU.

»Jeg forventer ikke, at det kommer igennem. Kommissærerne har ikke lydt som om, de vil svække forbrugernes rettigheder, selv om rejsebranchens lobbyvirksomhed har presset på for noget andet,« siger Vibeke Myrtue Jensen.

Problemet er, at idéen om vouchers undergraver de gængse rettigheder, man har som forbruger.

»Hvis dette går igennem, kan det have konsekvenser på den lange bane. Én ting er, at rejsebranchen måske får lov til at beholde nogle penge nu, men får de også kunderne tilbage, der har tillid til at købe pakkerejser fremadrettet? De har jo bl.a. købt pakkerejsen for at være bedre stillet, end hvis man selv sammensætter rejsen, hvis der skulle ske noget uventet som f.eks. udbruddet af corona. Hvis den rettighed forsvinder, når man står i en kritisk situation, hvad bliver så ellers pludselig frataget, ville jeg tænke som forbruger,« siger Vibeke Myrtue Jensen og tilføjer:

»Det er med til at skade forbrugertilliden på den lange bane, og det, tror jeg, hverken er godt for forbrugeren, erhvervslivet eller samfundsøkonomien.«

I den ny aftale til rejsebranchen er den forhadte klausul om kollektivt at hæfte for de statsgaranterede lån, som rejsebureauerne kunne få til at refundere forbrugerne for aflyste rejser, også forsvundet. Det nye er, at selskaberne individuelt hæfter for lån, som optages efter 14. april.

BRANCHENYT
Læs også